Leita Ý frÚttum mbl.is
Embla

BloggfŠrslur mßna­arins, desember 2008

ESB-a­ild, evra og atvinnuleysi

hjorleifur guttormssonŮa­ kemur vi­ vi­kvŠma taug hjß ßrˇ­ursm÷nnum ESB-a­ildar hÚrlendis a­ minnst sÚ ß krˇnÝskt og hßtt atvinnuleysisstig innan Evrˇpusambandsins. Okkur ═slendingum ■ykir ˇgnvŠnlegt ■egar atvinnuleysishlutfall hÚrlendis er komi­ upp Ý 4-5% eftir a­ hafa legi­ kringum 2-2,5% um langa hrÝ­. ═ Evrˇpusambandinu vŠru menn ■ˇ hŠstßnŠg­ir me­ atvinnuleysi ß ■essum slˇ­um eftir a­ hafa b˙i­ vi­ 7-9% atvinnuleysi a­ me­altali m÷rg undanfarin ßr. ┴­ur en efnahagskreppan skall ß sl. haust var atvinnuleysi Ý ESB rÚtt um 7% a­ me­altali en fer n˙ hra­vaxandi. ┴ evrusvŠ­inu var atvinnuleysi­ enn hŠrra en me­altali­ Ý a­ildarrÝkjunum 27.

Um 17 milljˇnir atvinnuleysingja
SamkvŠmt t÷lum hagstofnunar ESB, Eurostat, nam tala atvinnulausra Ý ESB samtals 16,7 milljˇnum manna Ý september 2008, ■ar af voru 11,7 milljˇnir ß evrusvŠ­inu. ═ hagsveiflu sÝ­ustu ßra haf­i nokkur ßrangur nß­st Ý a­ draga ˙r atvinnuleysi, m.a. Ý Ůřskalandi, en bent er ß a­ talsvert sÚ ■ar um fali­ atvinnuleysi. Jafnframt liggur fyrir samkvŠmt t÷lum Eurostat a­ atvinnuleysi me­al kvenna er a­ jafna­i nokkru meira en hjß k÷rlum. Vissulega er mikill munur ß hversu alvarlegt ßstandi­ er Ý einst÷kum rÝkjum ESB, sta­an skßst Ý l÷ndum eins og Danm÷rku, Hollandi og AusturrÝki en yfir me­altali m.a. Ý Ůřskalandi, Frakklandi, ß Spßni og Ý Port˙gal. SÚrstaka athygli vekur tilt÷lulega hßtt atvinnuleysisstig Ý SvÝ■jˇ­ og Finnlandi, ß bilinu 5,2-6,1% ■egar best lÚt ß fyrrihluta ßrs 2008. Alvarlegust af ÷llu er ■ˇ sta­a ungs fˇlks ß vinnumarka­i innan ESB ■ar sem 17-18% fˇlks yngra en 25 ßra e­a hßtt Ý fimm milljˇnir voru ßn atvinnu fyrir kreppuna og h÷f­u tilraunir til ˙rbˇta ß ■vÝ ßstandi litlu skila­ undanfari­.

Spennitreyja evrusvŠ­isins
Aukinn ■rřstingur ß a­ ═sland sŠki um a­ild a­ Evrˇpusambandinu er fyrst og fremst tilkominn vegna gjaldmi­ilsmßla, ■.e. meintrar nau­synjar a­ leggja af krˇnuna og taka upp evru. Íllum Štti ■ˇ vera ljˇst a­ innganga Ý myntbandalag ESB, sem a­eins 15 af rÝkjunum 27 eiga a­ild a­, er hß­ str÷ngum skilyr­um Maastricht-sßttmßlans og m÷rg ßr myndu lÝ­a ß­ur en ═sland hugsanlega yr­i gjaldgengt Ý ■ann kl˙bb ˙tvalinna. N˙ sem fyrr blasir ■a­ lÝka vi­ a­ efnahagskerfi okkar ═slendinga er af annarri ger­ en hjß ■eim ■jˇ­um sem eru ß evrusvŠ­inu og afar ˇhagstŠtt gŠti reynst fyrir ═sland me­ evru sem mynt a­ b˙a vi­ Maastricht-skilyr­in. Ůrautalendingin til a­ fullnŠgja ■eim skilyr­um yr­i auki­ atvinnuleysi langt yfir ■au m÷rk sem hÚr hafa rÝkt e­a talist ßsŠttanleg undanfarna ßratugi.

Hvert stefnir AS═-forystan?
Ůa­ sŠtir fur­u a­ forysta AS═ hefur n˙ um skei­ fyrirvaralaust krafist a­ildar ═slands a­ ESB og sˇtti sÚr umbo­ fyrir ■ß stefnu ß ßrsfundi sambandsins sl. haust. Tßlbeitan sem launafˇlki er bo­i­ upp ß er evra eftir a­ ═sland hef­i fengi­ a­ild a­ myntbandalagi ESB. ═ ■vÝ efni leggjast ■essi samt÷k launafˇlks ß s÷mu sveif og atvinnurekendur, a­ ■vÝ er vir­ist ßn ■ess a­ skeyta nokkru um ■ann gapastokk sem Ýslenskt launafˇlk yr­i sett Ý me­ Maastricht-skilmßlunum um svonefndan äefnahagslegan st÷­ugleikaô. Atvinnurekendur hef­u me­ ■vÝ tryggt sÚr t÷gl og hagldir Ý kjarasamningum, ■ar sem verkalř­shreyfingunni er Ý or­i Štla­ a­ velja ß milli mikils atvinnuleysis e­a ähˇflegra kjarasamningaô. Eftir stŠ­i ß bor­i vi­varandi atvinnuleysi Ý lÝkingu vi­ ■a­ sem menn n˙ eru a­ byrja a­ kynnast undir handarja­ri Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­sins. ═ ESB yr­i h˙sbˇndinn hins vegar Se­labanki Evrˇpu og hann kŠmi ekki til me­ a­ hlusta ß neitt kvak nor­an af ═slandi, hversu hart sem hÚr yr­i Ý ßri.

Krˇnan muna­arlausa
StŠrsta mˇts÷gnin Ý mßlflutningi rÝkisstjˇrnarinnar, me­ Samfylkinguna Ý fararbroddi og SjßlfstŠ­isflokkinn ß flˇtta, er a­ ˙thrˇpa krˇnuna sem gjaldmi­il ß sama tÝma og vi­ blasir a­ ■jˇ­in geti ■urft a­ b˙a vi­ hana um ˇfyrirsÚ­a framtÝ­. Krˇnan var ekki vandamßli­ sem framkalla­i bankahruni­, heldur tilskipanir Evrˇpusambandsins sem hÚr voru l÷gleiddar fyrirvaralaust me­ EES-samningnum. Vangaveltur um einhli­a uppt÷ku evru e­a annarrar myntar auka ekki ß tiltr˙ almennings, enda afar ßhŠttus÷m lei­, ekki sÝst vi­ n˙verandi a­stŠ­ur. Vi­ hva­a gengi ß krˇnunni Štla menn a­ mi­a ef nřr gjaldmi­ill vŠri upp tekinn? HÚr er ß fer­inni hringavitleysa sem er vi­haldi­ af ■eim sem gefa vilja sig Evrˇpusambandinu ß vald hva­ sem ■a­ kostar. Ůa­ gengur ekki upp a­ stjˇrnv÷ld i­ki ■a­ helst a­ tala ni­ur gjaldmi­ilinn Ý sta­ ■ess a­ hl˙a a­ honum svo a­ ═slendingar komist af sta­ me­ ■a­ endurreisnarstarf sem framundan er.

Einhli­a og ■r÷ng ESB-umrŠ­a
Sjßlft Evrˇpusambandi­ er Ý kreppu sem ekki sÚr fyrir endann ß. Ůeir sem hugsa um framtÝ­ ═slands Ý ˇlgusjˇ heimskreppu eiga ekki a­ lßta bjˇ­a sÚr ■ß einsřnu umrŠ­u ■ar sem spurningin um gjaldmi­ilinn er ger­ a­ upphafi og endi alls. A­ild a­ ESB var­ar flest anna­ meira en peninga, ■.e. fj÷lmarga ■Štti sem Ý meginatri­um sn˙ast um sjßlfstŠ­i til ßkvar­ana og lř­rŠ­islega stjˇrnarhŠtti. Hvorttveggja sker­ist me­ afdrifarÝkum hŠtti gerist ═sland a­ili a­ Evrˇpusambandinu.

Hj÷rleifur Guttormsson,
nßtt˙rufrŠ­ingur

(Birtist ß­ur Ý Morgunbla­inu 30. desember 2008)


ESB-stefna Samfylkingar?

stefan johann
═ huga margra er Samfylkingin eini flokkurinn sem hefur ■a­ skřrt ß stefnuskrß sinni a­ ═slendingar skuli ganga Ý Evrˇpusambandi­. Ůannig er a­ minnsta kosti mßlflutningur margra forystumanna flokksins. En hver er s˙ stefna sem flokkurinn sjßlfur hefur marka­? Stefnan felst Ý pˇstkosningu flokksins ßri­ 2002 og landsfundarsam■ykktum eftir ■a­ sem segja me­al annars a­ samningsmarkmi­ skuli skilgreind ß­ur en til umsˇknar kemur. ŮvÝ verki hefur ekki veri­ sinnt Ý hßlfan ßratug. Ífugt vi­ ■a­ sem řmsir forystumenn halda fram er Samfylkingin ■vÝ ekki Ý stakk b˙in til a­ sty­ja umsˇkn um a­ild a­ ESB ef h˙n Štlar a­ vir­a sÝnar eigin lř­rŠ­islegu sam■ykktir.
á
ŮrÝskilyrt kosning me­al flokksmanna
═ ■essu sambandi er rÚtt a­ rifja upp vÝ­tŠkasta lř­rŠ­islega umbo­ sem flokkurinn hefur gefi­ forystunni Ý ■essu mßli. Ůa­ var ■egar ÷llum flokksfÚl÷gum gafst kostur ß a­ taka afst÷­u til mßlsins Ý pˇstkosningu hausti­ 2002. A­ vÝsu tˇku a­eins um 20-30% flokksfˇlks ■ßtt (eftir ■vÝ hvernig flokksskrßin var metin), en eigi a­ sÝ­ur var ■essi kosning einst÷k ß řmsa lund. Um hva­ var kosi­? Kosningin var ■rÝskilyrt, eins og ■ßverandi forma­ur framkvŠmdastjˇrnar Samfylkingarinnar lřsti. Spurt var: ä┴ ■a­ a­ vera stefna Samfylkingarinnar a­ ═slendingar skilgreini samningsmarkmi­ sÝn, fari fram ß vi­rŠ­ur um a­ild a­ Evrˇpusambandinu og a­ hugsanlegur samningur ver­i sÝ­an lag­ur fyrir ■jˇ­ina til sam■ykktar e­a synjunar.ô 81,5% ■eirra sem tˇku ■ßtt Ý kosningunni s÷g­u jß vi­ ■essu, 15,6% voru ß mˇti og um 3% skilu­u au­u e­a ˇgildu atkvŠ­i.
á
Hva­ svo? Landsfundir flokksins hafa ßlykta­ ß svipu­um nˇtum. En hefur eitthva­ gerst frekar? Hefur umrŠ­unni veri­ ■oka­ ßfram, t.d. um samningsmarkmi­in, sem var fyrsta skilyr­i­? Nei. ┴ landsfundinum ßri­ 2003 var Štlunin a­ fylgja eftir ■eim undirb˙ningi sem ßtt haf­i sÚr sta­ me­ pˇstkosningunni ßrinu ß­ur, en landsfundurinn t˙lka­i pˇstkosninguna me­ ■essum hŠtti: ä┴ grunni vÝ­tŠkra upplřsinga tˇk sÝ­an almennur flokksfÚlagi Ý Samfylkingunni ßkv÷r­un Ý s÷gulegri kosningu hausti­ 2002 um a­ setja a­ildarumsˇkn a­ Evrˇpusambandinu ß stefnuskrß flokksins ß grundvelli skilgreindra samningsmarkmi­a.ô Og ennfremur: äSamfylkingin mun ■vÝ stofna sÚrstakan 9 manna mßlefnahˇp um Evrˇpumßl sem m.a. sko­i ßvinning ═slands af a­ild a­ Evrˇpusambandinu, skilgreini hver helstu samningsmarkmi­ eigi a­ vera vi­ a­ildarumsˇkn, meti st÷­u EFTA og EES- samningsins og greini ßhrif evrunnar ß Ýslenskt efnahagslÝf. ô

Um hva­ vilja menn semja?
Sem sagt: Setja skyldi a­ildarumsˇkn ß stefnuskrß ß grundvelli skilgreindra samningsmarkmi­a og stofna skyldi sÚrstakan starfshˇp til a­ vinna a­ ■essum samningsmarkmi­um. FramkvŠmdastjˇrn flokksins kom ■vÝ sÝ­an Ý verk a­ skipa starfshˇp um samningsmarkmi­in stuttu sÝ­ar. Undirrita­ur var be­inn a­ taka sŠti Ý ■essum hˇpi. Ëska­ var Ýtreka­ eftir ■vÝ a­ hann kŠmi saman, en af ■vÝ var­ aldrei og ■vÝ hefur ekkert starf fari­ fram svo vita­ sÚ. Ůess vegna ver­ur ekki sÚ­ a­ Samfylkingin hafi fylgt ■vÝ eftir sem sam■ykkt var Ý pˇstkosningunni og sam■ykkt ß landsfundi ßri­ 2003, ■.e. a­ skilgreina svok÷llu­ samningsmarkmi­ sem vŠru forsenda umsˇknar um a­ild a­ Evrˇpusambandinu. Ůrßtt fyrir ■a­ hefur n˙ mßtt skilja ß řmsum ■ingm÷nnum og forystum÷nnum Samfylkingar a­ n˙ sÚ rÚtt a­ sŠkja um a­ild. Ůar me­ yr­i pˇstkosningin og sam■ykkt landsfundar virtar a­ vettugi.
á
Ătla mŠtti a­ Ý svo stˇru mßli yr­u lř­rŠ­islegar sam■ykktir virtar. Enn hefur engin sjßanleg vinna fari­ fram um samningsmarkmi­in me­al flokksmanna me­ ■eim hŠtti sem sam■ykkt var Ý pˇstkosningunni 2002 og ßrÚtta­ Ý landsfundarsam■ykktum eftir ■a­. Ůjˇ­in veit ■vÝ enn ekkert um hva­ Samfylkingin vill semja, ■.e. hver stefna hennar sem flokks er ■egar kŠmi a­ ■vÝ a­ semja. ═ hßlfan ßratug hefur ■a­ veri­ lßti­ hjß lÝ­a a­ skilgreina samningsmarkmi­in. Ůa­ eina sem ■jˇ­in veit er a­ sumir forystumenn Samfylkingarinnar ■rß ■a­ heitast a­ koma landinu inn Ý Evrˇpusambandi­. Og n˙ vilja hinir ßk÷fustu stu­ningsmenn a­ildar gera ■a­ me­ hra­i. Ůa­ er au­velt ß tyllid÷gum a­ hvetja til opinnar, lř­rŠ­islegrar og Ýgrunda­rar samrŠ­u. Ůa­ getur veri­ erfitt a­ fylgja slÝkri hvatningu eftir, ekki hva­ sÝst ■egar ßlÝka ˇlga er Ý samfÚlaginu og n˙ mß upplifa. En Štti ■a­ ekki a­ vera lßgmarkskrafa Ý svo stˇru mßli a­ ■a­ sÚ undirb˙i­ vandlega Ý samrŠmi vi­ lř­rŠ­islegar sam■ykktir?
á
Stefßn Jˇhann Stefßnsson
varaborgarfulltr˙i Samfylkingarinnar
á
(Birtist ß­ur Ý Morgunbla­inu 23. desember 2008)
á

H˙sfyllir ß fundi um Ýslenskan landb˙na­ og ESB

Fj÷lmenni var ß fundi BŠndasamtaka ═slands um Evrˇpumßl sem haldinn var Ý Sunnusal Hˇtels S÷gu 10. desember sl. Gestur fundarins var Christian Anton Smedshaug frß norsku bŠndasamt÷kunum en hann skřr­i frß barßttu gegn a­ild Noregs a­ Evrˇpusambandinu sem hß­ hefur veri­ me­ gˇ­um ßrangri allt frß ßrinu 1972. Vakti mßlflutningur hans athygli og řmsar spurningar.

Afnßm tolla of stˇrt h÷gg fyrir norska bŠndur
═ mßli hans kom fram a­ Norges bondelag hefur alla tÝ­ veri­ Ý forystu ■eirra sem barist hafa gegn a­ild a­ Evrˇpusambandinu og byggist afsta­a samtakanna ß ■vÝ a­ a­ild fylgi of miki­ valdaafsal til framkvŠmdastjˇrnarinnar Ý Brussel og a­ afnßm tolla ß vi­skiptum me­ b˙v÷rur innan Evrˇpu muni ganga svo nŠrri norskum landb˙na­i a­ hann beri ekki sitt barr eftir inng÷ngu. Vitna­i hann ■ar um Ý reynslu SvÝa ■ar sem innflutningur b˙vara hefur aukist verulega en ˙tflutningur ekki. Er n˙ svo komi­ a­ rekstur afur­ast÷­va Ý sŠnskum landb˙na­i gengur illa og ■Šr stŠrstu komnar Ý eigu Finna og Dana.

Afur­aver­ er hŠrra Ý Noregi en SvÝ■jˇ­
Samanbur­ur ß afkomu sŠnskra og norskra bŠnda er ■eim sÝ­arnefndu mj÷g Ý hag. Afur­aver­ til norskra bŠnda er Ý flestum tilvikum um e­a yfir 50% hŠrra en Ý SvÝ■jˇ­. Ůa­ sÚ e­lilegt ■ar sem framlei­slukostna­ur er af nßtt˙rulegum ßstŠ­um hŠrri Ý Noregi, en stˇr hluti landb˙na­ar Ý SvÝ■jˇ­ er stunda­ur sunnan vi­ sy­sta odda Noregs. LÚleg afkoma og breytingar ß styrkjakerfi ESB valdi ■vÝ a­ dregi­ hafi ˙r kornrŠkt og annarri framlei­slu sŠnskra bŠnda eftir a­ild.

Fyrsta spurningin sem Smedshaug var spur­ur var ß ■ß lei­ hva­ a­ildarsamningar ■yrftu a­ innihalda svo norskir bŠndur gŠtu fallist ß ■ß. Svar hans var ß ■ß lei­ a­ afnßm tollverndar vŠri svo miki­ h÷gg fyrir norskan landb˙na­ a­ engir styrkir gŠtu bŠtt ■a­ upp. Eina lei­in til a­ la­a norska bŠndur a­ ESB vŠri a­ leggja ni­ur sameiginlegu landb˙na­arstefnuna.

Lßtum ekki tÝmabundna erfi­leika villa okkur sřn
Fundurinn ß Hˇtel S÷gu var lokahnykkurinn Ý fundafer­ forystumanna BŠndasamtakanna um landi­ en ■ar hafa ■eir hitt um 700 bŠndur. Haraldur Benediktsson forma­ur hÚlt einnig rŠ­u ß fundinum og skřr­i frß ■vÝ helsta sem ■ar hefur komi­ fram. SÝ­an ger­i hann grein fyrir afst÷­u B═ til a­ildar a­ ESB sem er afdrßttarlaust nei. Benti hann ß Ý ■vÝ sambandi a­ aflei­ingar frjßls flŠ­is b˙v÷ru frß ESB-l÷ndunum ■řddu hrun fyrir svÝna- og alifuglarŠkt Ý landinu. Ůß sag­i Haraldur a­ hagkvŠmni slßturi­na­arins yr­i ■urrku­ ˙t og uppsagnir verkafˇlks kŠmu strax til framkvŠmda. Hann Ýtreka­i a­ ■a­ Štti a­ vera ■jˇ­inni metna­armßl a­ framlei­a eigin matvŠli og a­ ekki mŠtti fˇrna landb˙na­inum og lßta tÝmabundna erfi­leika villa m÷nnum sřn. A­ s÷gn Haraldar er vaxandi ßhugi ß umrŠ­um um ESB me­al bŠnda en fŠstir ■eirra sjß tŠkifŠri sÝn ■ar innandyra.

LÝflegar umrŠ­ur ur­u eftir frams÷guerindin og m÷rgum fyrirspurnum beint til frams÷gumanna. ┴ fundinum voru ■ingmenn allra flokka, auk landb˙na­arrß­herrans, en einnig var ■ar nokkur hˇpur bŠnda ˙r nßgrannabygg­um h÷fu­borgarinnar og anna­ ßhugafˇlk um landb˙na­armßl.

Heimild:
H˙sfyllir ß fundi um Ýslenskan landb˙na­ og ESB (Bondi.is 11/12/08)


ESB-a­ild ßvÝsun ß atvinnuleysi og launalŠkkun

Adolf Gu­mundsson, forma­ur Landssambands Ýslenskra ˙tvegsmanna, hÚlt ■vÝ fram Ý ■Šttinum Okkar ß milli ß Rßs 1 Ý morgun, a­ innganga Ý Evrˇpusambandi­ vŠri ßvÝsun ß vi­varandi atvinnuleysi og launalŠkkun, a­ ■vÝ er segir ß heimasÝ­u L═┌. Ůar kemur fram a­ Adolf lag­i ßherslu ß a­ lÝti­ hef­i fari­ fyrir g÷llunum vi­ ESB-a­ild Ý umrŠ­unni. Kostirnir hef­u hins vegar ˇspart veri­ tÝunda­ir. Adolf sag­i a­ samkvŠmt t÷lum fyrir mßnu­i vŠri 17,7% fˇlks undir 25 ßra innan ESB ßn atvinnu.

Ůegar hann var spur­ur ˙t Ý afst÷­u ˙tvegsmanna til ESB svara­i Adolf: äŮa­ er alveg skřr afsta­a L═┌ a­ inn Ý Evrˇpusambandi­ viljum vi­ ekki fara ■vÝ ■ß ■urfum vi­ a­ afsala okkur yfirrß­arÚtti yfir au­lindinni og ■a­ kemur bara ekki til greina.ô Hann sag­i sjßvar˙tveg flokka­an me­ landb˙na­i Ý Evrˇpusambandinu og fÚlli ■ar af lei­andi ekki undir frumrÚtt

äEf ■a­ ver­ur ßkve­i­ a­ fara inn Ý Evrˇpusambandi­ og ef ekki nßst samningar ■ß f÷llum vi­ undir svokalla­an afleiddan rÚtt og ■ß er hŠgt a­ breyta fiskvei­istjˇrnun me­ einfaldri ßkv÷r­un Ý rß­herrarß­inu. En au­vita­ gengur samningur lengra ef menn nß einhverri sßtt en vi­ h÷fum miklar efasemdir um ■a­,ô sag­i Adolf Ý fyrrgreindum ˙tvarps■Štti, a­ ■vÝ er greint er frß ß sÝ­u L═┌.
á
Heimild:

R˙m 55% treysta ekki Evrˇpusambandinu

SamkvŠmt nřrri netk÷nnun MMR, Marka­s- og mi­larannsˇkna ehf., treysta tŠp 55,6% ■eirra sem afst÷­u tˇku Evrˇpusambandinu frekar e­a mj÷g lÝti­. 44,4% segjast treysta ■vÝ frekar e­a mj÷g miki­.


Fundur: ═slenskur landb˙na­ur og ESB

BŠndasamt÷kin standa fyrir opnum fundi um Ýslenskan landb˙na­ og Evrˇpusambandi­ Ý Sunnusalnum ß Hˇtel S÷gu anna­ kv÷ld 10. desember og hefst hann kl. 20:30.

Haraldur Benediktsson, forma­ur BŠndasamtakanna, heldur erindi um ■a­ hvernig m÷guleg a­ild a­ ESB horfir vi­ Ýslenskum landb˙na­i.

Gestur fundarins ver­ur Christian Anton Smedshaug sem er rß­gjafi norsku bŠndasamtakanna, Norges Bondelag, og sÚrfrŠ­ingur Ý mßlefnum ESB og Heimsvi­skiptastofnunarinnar. Smedshaug mun fjalla um reynslu norsks landb˙na­ar af umrŠ­unni um ESB Ý Noregi og ßstŠ­ur ■ess a­ norskir bŠndur telja sig betur setta utan sambandsins eins og segir Ý auglřsingu BŠndasamtakanna um fundinn.


Ekki rÚtti tÝminn fyrir ESB-umsˇkn

Lausnaror­i­ ß ═slandi ■essa dagana vir­ist fyrir m÷rgum vera a­einseitt; Evran. Ůa­ ß jafnt vi­ seka og saklausa, ■ß fßu sem ors÷ku­uhruni­ og hina m÷rgu sem eru fˇrnarl÷mbin. Hinir seku kenna evruleysilandsins um ˇfarnir eigin fyrirtŠkja og fela eigin vanhŠfni Ý lei­inni,hinir saklausu eru margir tilb˙nir a­ grÝpa hva­a hßlmstrß sem bř­st ef■a­ lei­ir okkur ˙t ˙r ˇg÷ngunum. Ůa­ vir­ist stafa af ■essulausnaror­i ljˇmi sem birgir m÷nnum sřn ß anna­. Ůar sem forsendauppt÷ku evrunnar er a­ ═sland gangi Ý Evrˇpusambandi­ ■ß vir­istsamkvŠmt s÷mu nau­hyggju ˇhjßkvŠmilegt a­ sŠkja um inng÷ngu. Ůa­au­veldar ■eim lÝfi­ sem gera sÚr pˇlistÝskan mat ˙r ■essu ßstandi, alaß Evru-tr˙nni ÷llum stundum og hafa fram a­ ■essu fitna­ eins og p˙kinnß fjˇsbitanum.

Forsenda vi­rŠ­na er upplřst umrŠ­a
Enlßtum liggja milli hluta hversu sÚrkennilegt ■a­ vŠri ef ═sland Šttieftir a­ ganga Ý ESB ˙t af Evrumßlinuá einu og sÚr, ■vÝ vissulega ersvo fj÷ldamargt anna­ sem fylgir ESB-a­ild fyrir land og ■jˇ­. Ef a­landsmenn vilja ganga Ý ESB ˙t frß ■eim fj÷lbreyttu forsendum ■arf munvÝ­sřnni, dřpri og efnismeiri umrŠ­u en hinga­ til, svo hver og einngeti teki­ upplřsta ßkv÷r­un um a­ild. Til ■ess ■arf tÝma sem ■ř­ir a­umsˇkn er ekki ß dagskrß nŠstu mßnu­i e­a ßr.

ESB mun ekki bjˇ­aupp ß einhverjar millistigs k÷nnunarvi­rŠ­ur,á sem gefa almenningu kostß a­ sko­a hva­ er Ý pokanum og ßkve­a sÝ­an hvort vi­ Štlum a­ hefjaalv÷ruvi­rŠ­ur og sŠkja um af alv÷ru. Ver­i fari­ Ý vi­rŠ­ur ß anna­bor­ er ■a­ fyrir alv÷ru og valkostir almennings ver­a ■eir einir a­kjˇsa me­ e­a ß mˇti ums÷mdumá pakka. Og umrŠ­an um almenna kosti oggalla ESB hefur einfaldlega ekki fari­ fram enn ■ß. ŮvÝ er allt tal umumsˇkn n˙ byggt ß ˇsjßlfrß­a vi­br÷g­um ■ess sem ver­ur fyrir h÷ggi.Fyrir utan ■ß au­vita­ sem hafa inng÷ngu ß pˇlitÝskri stefnuskrß sinniog nřta sÚr ßstandi­ n˙ sjßlfum sÚr Ý flokkspˇlitÝskum tilgangi.

ŮvÝer rÚtt a­ sko­a hvort Šskilegt er a­ sŠkja um inng÷ngu Ý ESB Ý dag e­anŠstu mßnu­um, me­ uppt÷ku Evrunnar sem helsta markmi­.

Afleit samningssta­a
╔gtel umsˇkn n˙ ekki vera tÝmabŠra og fyrir ■vÝ eru eftirfarandi ßstŠ­ur:═ fyrsta lagi er a­ nefna a­ ═sland er a­ semja ˙r afleitri st÷­u oghefur nßnast engin spil ß hendi.á

ESB er b˙i­ a­ dusta ═slandvi­ hjarn Ý Icesave-mßlinu og finnst eflaust a­ ■a­ hafi veri­ mßtulegtß ■essa sjßlfsmi­u­u ÷r■jˇ­. ═sland haf­i ekki einu sinni bur­i til a­lßta reyna ß l÷ggj÷f Evrˇpusambandsins sjßlfs Ý deilunni. ═ ÷llu fallimß gefa sÚr a­ ■a­ mßl hafi ekki auki­ ßlit ═slendinga innan ESB nÚauki­ ß velvilja Ý okkar gar­. Icesave-mßli­ hefur ■vÝ eitt og sÚrveikt samningsst÷­u okkar sem er ■ˇ nˇgu slŠm fyrir, me­ allt Ýkaldakoli hÚr heima hvort sem er Ý efnahagsmßlum e­a stjˇrnmßlum.

Framkomabankanna og Ýslenskra bissnissmanna Ý l÷ndum eins og Danm÷rku ogBretlandi hefur heldur ekki or­i­ okkur til framdrßttar Ý dag.Sendifer­ir Ingibjargar Sˇlr˙nar og Geirs (og Ëlafs Ragnars forseta) ßvegum Ýslenskra banka og vi­skiptalÝfs, ■ar sem ■au hafa haldi­ frammßlflutningi sem augljˇslega vir­ist kolrangur Ý dag, hafa heldur ekkiauki­ vir­ingu e­a traust ß ■essum lei­togum ═slands, sem sumir hverjiramk Štla sÚr a­ nß samningum vi­ ESB um inng÷ngu. Erlendir rß­amenn og■ar me­ lei­togar ESB hljˇta a­ draga ■ß ßlyktun a­ anna­ hvort hafi■etta fˇlk fari­ me­ visvÝtandi blekkingar e­a veri­ ˇtr˙lega illaupplřst um st÷­u mßla Ý eigin heimalandi.

Mannaskipti og kosningar nau­synlegar
Ůanniga­ ■a­ er augljˇst a­ ■a­ vŠri afleikur Ý annars mj÷g slŠmrisamningsst÷­u a­ tefla odddvitum stjˇrnarflokkanna, n˙ e­afjßrmßlarß­herra e­a bankamßlarß­herra, fram fyrir ═slands h÷nd. GeirfŠri ■ar a­ auki Ý samningaferli­ tilneyddur og me­ hundshaus, me­an a­Ingibj÷rg Sˇlr˙n ver­ur me­ glřju Ý augum og gerir flest til a­ fß a­vera me­. Ůa­ er b˙i­ a­ gefa ■a­ ˙t fyrirfram a­ "vi­" teljum inng÷nguÝ ESB vera eina bjargrß­i­ fyrir ■jˇ­ina Ý dag og ■vÝ ljˇst a­ ESB sÚrÝ hendi sÚr a­ ekki ■urfa a­ borga innkomu ═slands neinu dřru ver­i.Evrˇpusambandi­ veit eins og er, a­ ef ═sland kemur n˙ me­ betliskjal Ýhendi og ß ekki einu sinni inni fyrir ■vÝ a­ geta liti­ Ý augun ßvi­semjendum sÝnum s÷kum ■rŠlsˇtta og sektarkenndar, a­ ■ß fŠrbandalagi­ allt ■a­ sem ■a­ hefur ßhuga fyrir ß silfurfati. Ůar me­tali­ hagstŠtt gengi ß Ýslensku krˇnunni vi­ gjaldmi­ilsskiptin yfir Ýevruna.

Ůa­ er ■vÝ ljˇst a­ ■ˇ ekki vŠri nema til a­ skapa═slandi lßgmarkssamningsst÷­u er, nau­synlegt a­ kjˇsa sem fyrst og a­stjˇrnmßlamenn sem hafa umbo­ ■jˇ­arinnar, rŠ­i vi­ ESB. Hafi ■eir ßanna­ bor­ ßhuga ß slÝku.á

Noregur Ý h˙fi
Ůar fyrirutan hefur alltaf veri­ ljˇst, jafnvel ■egar gˇ­Šri rÝkti ß ═slandi, a­ESB ■arf ekkert ß ═slandi a­ halda - og ef a­ ═sland telur sig ■urfa ßESB a­ halda, ■ß er augljˇst hver hefur undirt÷kin frß upphafi. Ef a­ESB vill semja vi­ ═sland n˙na, ■ß gerir ■a­ af ■vÝ a­ ■a­ telur sighafa feitari g÷lt a­ flß annars sta­ar, nefnilega Noreg. S˙ "velvild ogßhugi" sem ESB sřnir umsˇkn ═slands n˙na stafar ekki sÝst af ■vÝ a­sambandi­ veit a­ ■a­ getur fengi­ ■a­ sem ■a­ vill hvort sem er Ýfiskvei­imßlum, orkumßlumá e­a hverju sem er. Og a­ ■a­ veikirsamningsst÷­u Noregs. Og fyrir ■vÝ hefur ESB ßhuga. Noregur mun standamun veikar a­ vÝgi, bara vi­ ■a­ eitt a­ ═sland sŠkir um. Ůa­ a­ ═slandmun ganga a­ hva­a afarkostum sem er, semji n˙verandi stjˇrnv÷ld vi­ESB, veikir st÷­u ■eirra enn frekar. Samningar landanna um EvrˇpskaefnahagssvŠ­i­ er fyrir bÝ me­ Noreg og Lichtenstein ein eftir. Og ■vÝmun umsˇkn og innganga ═slands ney­a Noreg til samninga vi­ ESB.

Umsˇkn ═slands gerir Noregi grikk
N˙er ■a­ svo a­ Noregur hefur ß undangengnum ßratugum unni­ heimavinnunasÝna var­andi ESB mun betur en ═sland. Hagsmunasamt÷k eins og stˇrnv÷ldhafa haldi­ ˙ti f÷stum nefndum og skrifstofum Ý Brussel og eru ÷llumhn˙tum mun kunnugri en ═slendingar. Ůegar norskir rß­herrar mŠta heimeftir a­ hafa seti­ EFTA-fundi e­a fundi er tengjast ESB ß einhvernhßtt, er ■eim mŠtt af norskum fj÷lmi­lum sem spyrja Ýtarlega um hva­hafi n˙ veri­ ß sey­i. Almenn umrŠ­a og ■ekking um ESB er ■vÝ mun meirime­al stjˇrnmßlamanna, fj÷lmi­la og almennings Ý Noregi en nokkru sinnihÚr heima, ■ar sem umrŠ­an hefur veri­ rykkjˇtt, klisjukennd ogyfirbor­sleg. Og ■essi upplřsta umrŠ­a Nor­manna um ESB hefur skila­afdrßttarlausri ni­urst÷­u; meirhlutinn er ß mˇti inng÷ngu Ý ESB og ferandsta­an vaxandi.

Umsˇkn ═slands a­ ESB setur strik Ýinnanlandsmßl Ý Noregi og gerir anna­ tveggja: ney­ir norsku ■jˇ­inatil samninga um inng÷ngu Ý ESB ■vert ß vilja meirihluta landsmanna, e­aney­ir ■ß til a­ semja ß nř me­ einhverjum hŠtti um a­gang a­ m÷rku­umESB. Og ■ß ˙t frß verri samningsst÷­u en var uppi ■egar ■eir s÷mdu Ýsamfloti me­ ÷­rum ■jˇ­um og ˙t frß sterkri st÷­u um EES-samninginn ßsÝnum tÝma. Ůau kj÷r sem ═slendingar gangast a­, ver­a ß matse­linumfyrir Noreg. Ekki er ÷rgrannt um a­ m÷rgum Nor­manninumá ■Štti═slendingar launa ■eim hjßlpsemina me­ sÚrkennilegum hŠtti, fari svo.Og spurning hvort ═slendingum dugi a­ vÝsa til frŠndsemi ■jˇ­anna ogaldagamallar vinßttu, nŠst ■egar vi­ ■urfum ß grei­asemi ■eirra a­halda.

Evran er sřnd vei­i en ekki gefin
Bjargrß­i­evran er hvort sem utan seilingar amk nŠstu fj÷gur til fimm ßrin. Og■a­ er skemmsti m÷gulegi tÝminn sem ■a­ tekur a­ fß a­ gera evruna a­Ýslenskum gjaldmi­li - a­ ■vÝ gefnu a­ vi­ uppfyllum ■au skilyr­i semfyrir ■vÝ eru sett. Og vi­ erum sennilega fjarri ■vi n˙ en nokkru sinnisl. 10 ßr a­ uppfylla slÝk skilyr­i. Fyrst yr­um vi­ hvort sem er settß "reynslutÝma" Ý ERM II (European Exchange Rate Mechanism) ■ar semgengi krˇnunnar fŠr svigr˙m til a­ sveiflast 15% upp og ni­urfyrirme­algengi evrunnar. Takist okkur ekki a­ uppfylla ÷ll skilyr­i fyriruppt÷ku evrunnar, ■ß getum vi­ veri­ Ý ■vÝ limbˇi ßrum saman e­a svolengi sem ■olinmŠ­i ESB ■rřtur ekki. Ůa­ mß nefna a­ Bretland gekk innÝ upphaflegtá ERM ßri­ 1990 en hraktist ˙t aftur 1992, eftir a­spek˙lantar ß bor­ vi­ Georg Soros ger­u ßhlaup ß breska pundi­. Svoekki er alveg vÝst hversu mikil v÷rn felst Ý ■vÝ skjˇli.

Ůegarog ef ═slandi tekst loksins a­ uppfylla ÷ll ■au skilyr­i sem krafist erfyrir uppt÷ku evru, ver­ur ═sland Ý allt annari st÷­u efnahagslega enn˙ er og spurning hvort nokkur ■÷rf sÚ ß uppt÷ku evrunnar. ═slendingumer ■a­ a­ sjßlfs÷g­u Ý sjßlfsvald sett a­ setja sjßlfum sÚr ■ann rammasem upptaka evrunnar krefst, ef a­ menn telja a­ ■a­ megi ver­a tilbjargar Ý efnahagsmßlunum. Og vi­ getum au­vita­ tengt krˇnuna evrunniog lßti­ eins og vi­ sÚum me­ hana, en ■a­ ver­ur ■ß ßn frekara skjˇlsfrß ESB. En vi­ getum ekki teki­ evruna upp einhli­a eins ogSvartfjallaland hefur gert, ßn ■ess a­ gera ■a­ Ý ˇ■÷kk ESB.

Valdaafsal
Ůßmß ekki gleyma a­ forsenda uppt÷ku Evrunnar er innganga Ý ESB og vegna■ess hversu miki­ valdaframsal er Ý ■vÝ fali­, krefst ■a­ breytinga ßstjˇrnarskrß ═slands sem ■arf a­ sam■ykkjast ß tveimur ■ingum. ĂtlamŠtti a­ landsmenn sÚu b˙nir a­ fß sig fullsadda af leyndarsamningumfyrir sÝna h÷nd. Ůeim nau­arsamningi sem ger­ur var vi­Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­inn, IMF, og Al■ingi og landsm÷nnum var fyrstkynntur eftir a­ hann var undirrita­ur, fylgdu vissulega slŠm kj÷r ogvaldaafsal. ١ er ■a­ valdaafsal a­eins til skemmri tÝma, me­an a­innganga Ý ESB ■ř­ir valdaafsal til ˇfyrirsÚ­ar framtÝ­ar. Forsendaumsˇknar Ý ESB er ■vÝ upplřst umrŠ­a.

Ínum ekki ˙r ÷skunni Ý eldinn
═slendingumer ■vÝ sennilega hollast a­ bÝ­a me­ allar huglei­ingar um a­ild a­ ESBa­ sinni. Ůa­ byggist ß ofangreindum ßstŠ­um, ekki ß ■eirri sko­un a­═sland eigi alla tÝ­ a­ standa utan ESB. Hyggilegt er a­ rß­a rß­umsÝnum me­ Noregi ß­ur en lengra er haldi­. L÷ndin eiga fleirisameiginlega hagsmuni en ■ß sem sundra. Ůa­ er Noregi Ý hag a­ hafa═sland me­ Ý rß­um og ■a­ ver­ur ekki sagt um m÷rg ÷nnur l÷nd Ý dag.

Hvort■a­ sÚ ═slandi hollast a­ ganga inn Ý ESB sÝ­ar, er anna­ mßl. Ůa­■urfa landsmenn a­ rŠ­a ˙t frß fleiri forsendum en ■eim a­ vi­ eigumekki annarra kosta v÷l. Mun fleiri ßlitamßl ■arf a­ sko­a en evrunaeina, fiskinn e­a hi­ go­sagnakennda "evrˇpska matarver­". Til ■ess■arf tÝma, opna umrŠ­u me­al almennings, betri fj÷lmi­la og vÝ­sřnni ogupplřstari stjˇrnmßlamenn.

Pßll Helgi Hannesson

(Birtist ß­ur ß bloggsÝ­u h÷fundar)


mbl.is A­ildarvi­rŠ­ur koma til greina
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Snemma ß nŠsta ßratug

kristinn h gunnarsson═vikunni hafa birst Ý fj÷lmi­lum vi­t÷l vi­ Olla Rehn, sem ber ■annstarfstitil a­ vera framkvŠmdastjˇri stŠkkunarmßla Evrˇpusambandsins,um hugsanlega a­ild ═slands a­ ESB. A­spur­ur hvenŠr ═slendingar gŠtuveri­ or­nir a­ilar a­ sambandinu svarar hann ■vÝ til a­ ■a­ gŠti or­i­snemma ß nŠsta ßratug. RÝkis˙tvarpi­ hefur ßlykta­ ˙t frß sv÷runum semsvo a­ af a­ild gŠti or­i­ ß nŠstu fjˇrum ßrum. Ůß er teki­ mi­ af ■vÝa­ ═slendingar gŠtu Ý besta falli fengi­ a­ild ß sama tÝma og KrˇatÝa.Olli Rehn bendir ß a­ nau­synlegt ver­i a­ breyta sam■ykktumEvrˇpusambandsins ß ■ann veg sem Štla­ var me­ Lissabon-samkomulaginuß­ur en nř a­ildarrÝki bŠtist vi­ ■au 27 rÝki sem eru ■ar n˙na. En svofˇr a­ ═rar felldu samkomulagi­ Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu og st÷­vu­u ■arme­ framgang ■ess. Ůa­ ver­ur meira en a­ segja ■a­, a­ fßbreytingarnar sam■ykktar ß nŠstunni, ■vÝ ═rar ver­a varla rei­ub˙nirtil ■ess a­ kjˇsa aftur um felldar till÷gur til ■ess eins a­ beygja sigundir vilja annarra rÝkja. Einhverjar breytingar hljˇta a­ ver­a ger­arß Lissabon-samkomulaginu til ■ess a­ mŠta andst÷­u ═ra og svo ■arf a­fara me­ endurbŠttan samning fyrir ÷ll 27 ■jˇ­■ingin. Allt tekur ■ettatÝma.

Lissabon-samkomulagi­ er Štla­ til ■ess a­ breytagrundvallarreglum um samstarf rÝkjanna til ■ess a­ au­veldaßkv÷r­unart÷ku og er neitunarvald hvers og eins rÝkis afnumi­ Ýfj÷lm÷rgum mßlaflokkum. ŮŠr breytingar breyta sambandinu frß bandalagirÝkja Ý ßtt til rÝkjabandalags og munu veikja st÷­u smŠrri rÝkja enauka ßhrif stˇru rÝkjanna. ═ ■essu ljˇsi er ˇhjßkvŠmilegt a­ nŠstaskref Ý EvrˇpuumrŠ­unni ver­i a­ kynna og rŠ­a Lissabon-samninginn oggera landsm÷nnum ljˇst hvernig Evrˇpusambandi­ ver­ur a­ ■vÝ sam■ykktu.Mi­a­ vi­ sv÷r Rehns er ˙tiloka­ a­ ═slendingar gangi inn Ý n˙verandiEvrˇpusamband og tilbo­ um a­ild mi­ast ■ess vegna einungis vi­ hi­breytta Evrˇpusamband.

En ■a­ er fleira sem fram kemur Ývi­t÷lunum vi­ framkvŠmdastjˇra stŠkkunarmßlanna. ═ fyrsta lagi tekurhann skřrt fram a­ ═slendingar fßi enga hra­me­fer­. Ůar ver­a ■eir ßs÷mu vegfer­ og a­rir. Hins vegar njˇti ═slendingar ■ess a­ Ý gegnumEES-samninginn er b˙i­ a­ afgrei­a t÷luvert af ESB-reglunum og ■a­stytti vŠntanlega vi­rŠ­uferli­. En samt or­a­i hann svar sitt ■anniga­ landi­ gŠti veri­ or­i­ me­limur Ý ESB snemma ß nŠsta ßratug. ═ ÷­rulagi kom fram hjß honum a­ ═slendingar yr­u a­ uppfylla skilyr­iEvrˇpusambandsins og stefnu ■ess og takmarka­ar heimildir vŠru til ■essfyrir ESB a­ slaka til frß ■eim. SÚrstaklega tˇk hann fram a­ ■ettagilti um sjßvar˙tvegsmßlin. Rehn gat ■ess a­ til vŠru lei­ir til ■essa­ au­velda a­l÷gunina a­ ESB-stefnunni en meginreglan vŠri a­ ■jˇ­eins og ═slendingar ver­i fara a­ almennum reglum.

Ůessi vi­t÷lvi­ Olla Rehn slß botninn ˙r vi­t÷lum og fullyr­ingum fj÷lmargrastjˇrnmßlamanna og ßhugamanna um a­ild ═slands a­ ESB undanfarnar vikur■ess efnis a­ ═slendingar geti fengi­ sÚrme­fer­ nßnast ß ÷llum svi­um.Ůeir geti fengi­ a­ild ß allt a­ 6 mßnu­um og evruna jafnvel fyrr ogsamt sami­ sig frß stefnu Evrˇpusambandsins Ý einst÷kum mßlum. Allt■etta tal er n˙ afhj˙pa­ sem skrum eitt. Ůa­ er engin sÚrme­fer­ Ý bo­ihjß ESB og ■a­ sem er jafnvel enn mikilvŠgara a­ menn ßtti sig ß, er a­me­ ESB-a­ild fßum vi­ ekki a­rar ■jˇ­ir til ■ess a­ leysa vandrŠ­iokkar ═slendinga og grei­a kostna­inn af ˙trßsinni. Ůann vanda ver­alandsmenn a­ axla og leysa af eigin rammleik me­ ■eim rß­um sem tiltŠkeru, ■ar me­ tali­ krˇnunni.

UmrŠ­a um ESB-a­ild lřtur a­eins■vÝ mati hvort hagsmunum lands og ■jˇ­ar ver­i betur komi­ innan ESB enutan ■egar horft er til langrar framtÝ­ar. Ůa­ vi­fangsefni eiga menna­ taka fyrir og ■ar er margt ßhugavert sem ■arf a­ brjˇta til mergjarme­ skipul÷g­um hŠtti. Sumt mŠlir me­ nßnara samstarfi vi­Evrˇpusambands■jˇ­irnar en anna­ gerir ■a­ ekki. En mßl er a­ linnißrˇ­urskenndri umfj÷llun um ˇraunhŠfar skammtÝmalausnir.

Kristinn H. Gunnarsson,
■ingma­ur Frjßlslynda flokksins

(Birtist ß­ur Ý Morgunbla­inu 24. nˇvember 2008)


BŠndasamt÷kin alfari­ andvÝg a­ild a­ ESB

tractor.jpgStjˇrn BŠndasamtaka ═slands Štlar a­ berjast gegn hugsanlegri a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu, me­al annars ß vettvangi stjˇrnmßlaflokkanna. Stjˇrn BŠndasamtakanna heimsŠkir bŠndur vÝ­s vegar um landi­ ■essa dagana og rŠ­ir vi­ ■ß um řmis mßl, svo sem miklar hŠkkanir ß a­f÷ngum, hŠrri fjßrmagnskostna­, vŠntanlegt matvŠlafrumvarp, og sÝ­ast en ekki sÝst efnahags■rengingar. SlÝkur fundur var haldinn Ý Skagafir­i Ý dag, og ■ar var hugsanleg a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu sÚrstaklega rŠdd. Stjˇrn BŠndasamtakanna hefur teki­ afst÷­u, h˙n er ß mˇti a­ild.

Svana Halldˇrsdˇttir, sem er Ý stjˇrn BŠndasamtaka ═slands, segir a­ me­ Evrˇpusambandsa­ild fŠrist yfirstjˇrnin ˙r landi, tildŠmis ver­lagsmßl. Og h˙n bendir ß a­ kj÷r bŠnda Ý m÷rgum l÷ndum sem gengu Ý sambandi­ hafi versna­ Ý kj÷lfari­. ═ kj÷lfar a­ildar leg­ist b˙skapur af sumssta­ar.

Heimild:
BŠndasamt÷kin gegn a­ild a­ ESB (R˙v.is 25/11/08)

Tengt efni:
äH÷fum ekkert a­ gera Ý ESB a­ ˇbreyttri fiskvei­istefnu ■ess"
Sjˇmenn sem fyrr andvÝgir ESB-a­ild

L═┌ segir Evrˇpusambandsa­ild sem fyrr ekki koma til greina

═tarefni:
Hvert yr­i vŠgi ═slands innan ESB?

RÚtt er a­ hafa ßvallt hugfast a­ umrŠ­an um Evrˇpumßlin snřst fyrst og sÝ­ast um ■a­ hvort vi­ ═slendingar eigum ßfram a­ vera sjßlfstŠ­ og fullvalda ■jˇ­ e­a hvort vi­ eigum a­ ganga Ý Evrˇpusambandi­.


ESB og vinstrimennskan

Evrˇsinnar neyta n˙ fallsins og her­a sˇknina. Krˇnan er ˇnřt,fullveldi­ falli­, mßli­ dautt! Ůeir hafa lengi dregi­ upp ■ß mynd a­ Ýstu­ningsli­i ■eirra sÚ einkum n˙tÝmalegt fˇlk me­ frjßlslynda heimssřnme­an evrˇandsta­an einkennist af gamaldags, ■jˇ­ernis- ogeinagrunarhyggju a­ vi­bŠttri sveitamennsku. Upp ß sÝ­akasti­ hafa ■eirkosi­ a­ ■rengja sjˇnarhorni­: a­ gera Evrˇpumßlin og fullveldismßlinfyrst og fremst a­ spurningu um gjaldmi­il, af ■vÝ krˇnan hefur n˙ lentÝ slÝkum ˇg÷ngum Ý kj÷lfar Ýslenska hrunsins.

Samfylkingarfˇlkhefur l÷ngum vilja­ kenna Evrˇpusamrunann og ESB-stu­ning vi­ einhverskonar ävinstrimennskuô. Ůa­ skal f˙slega vi­urkennt a­ evrˇisminn nŠrlangt Ýnn Ý ra­ir ■ess fˇlks sem telur sig vinstrisinna­. Ůess vegnaskal n˙ reynt a­ sko­a nokkra ■Štti Evrˇpumßla og hafa hef­bundinvinstri gildi til vi­mi­unar.

Gjaldmi­illinn fyrst. Annargjaldmi­ill hef­i ekki bjarga­ ═slandi hausti­ 2008. S˙ meginvi­bßra a­Se­labanki Evrˇpu og voldugir evrˇpskir se­labankar hef­u ßbyrgstskuldir Ýslenkra banka ß sÚr enga sto­. Ůa­ sřnir hrun banka sem or­i­hefur innan ESB upp ß sÝ­kasti­ (sbr. hjßlparbei­ni Ungverja). Ef ■eimduga ekki tryggingar frß eigin rÝki og se­labanka er ■eim vÝsa­ ßAl■jˇ­agjaldeyrissjˇ­inn. Ůetta sjß ■eir sem vilja sjß.

Lř­rŠ­i­.Evrˇsinnar mŠla me­ fullveldisframsali til BrŘssel og ß mˇti ■vÝ gŠfifull a­ild okkur ßhrif ß stofnanir ESB. En atkvŠ­avŠgi ═slands Ý ESByr­i innan vi­ 1% hvort heldur vŠri Ý Rß­herrarß­inu e­a ßEvrˇpusambands■inginu. Vestmannaeyingar e­a GrÝmseyingar hafa a­ vÝsukosningarÚtt en ßhrif ■eirra Ý Ýslenska stjˇrnarrß­inu eru hverfandi.Sjßlfsßkv÷r­unarrÚttur ■jˇ­ar er stˇr hluti lř­rŠ­isins. Sřnileg,gegnsŠ og nßlŠg ßkvar­anataka s÷mulei­is. ═slensk al■ř­a hefurvissulega lÝti­ slett sÚr fram Ý stjˇrnun landsins seinni ßrin ľkannski er a­ ver­a ■ar breyting ß ľ en m÷guleikar hennar til ßhrifa ßstjˇrnarathafnir Ýslenskra stjˇrnvalda eru ■ˇ miklu meiri en m÷gulegßhrif ß stofnanir og skrifrŠ­i ESB. Hva­a vinstrimanni finnst ■a­ veraaukaatri­i?á

Hagstjˇrnin. Stˇrn AS═ hefur lengi mŠlt me­inng÷ngu Ý ESB og sŠkir ■a­ n˙ ßkafar en fyrr. Helstu r÷k hennar hafaveri­ lŠgra matvŠlaver­ innan ESB en ß ═slandi og n˙ grÝpur h˙ngjaldmi­ilsr÷kin og heldur ■eim fast fram. AS═-menn hafa aldrei lagtfram neina greiningu ß ESB. En h˙n mŠtti vera svona: Grundv÷llur ESB eräinnri marka­urinnô, og kjarni hans er frjßlshyggjan, nefnilegafjˇrfrelsi­ ľ n˙mer eitt frjßlst flŠ­i fjßrmagns um allt svŠ­i­ ogbrottnßm hafta ľ sama prinsipp og střrt hefur hnattvŠ­ingu au­hringanname­ vaxandi hra­a frß ■vÝ um 1990 (forusta ESB reynir Ý sÝfellu a­stjˇrnarskrßrbinda frjßlshyggjuna). Minnumst ■ess a­ Ýslenska hruni­ erbeinlÝnis aflei­ing ■ess a­ ═sland hefur a­laga­ sig reglum EvrˇpskaefnahagssvŠ­isins, ■ar sem Ýslenskir fjßrmßlamenn nřttu sÚr ßkafar ennokkrir a­rir reglur ■ess svŠ­is um frjßlst flŠ­i fjßrmagns yfirlandamŠri, og fengu til ■ess lausan taum frß Ýslenskum stjˇrnv÷ldum.Hruni­ er sem sagt nßtengt Evrˇpusamrunanum og er sÝst af ÷llu merki umraunverulega sjßlfstŠ­a efnahagsstefnu af ═slands hßlfu. Og ■egarfrjßlshyggjan hefur lagt Ýslenska hagkerfi­ Ý r˙st er ■a­ undarlegverkalř­sforusta sem leitar inng÷ngu lengra inn Ý ■ettafrjßlshyggjuvirki. A.m.k. skrřtin vinstri stefna.

Evrˇpusamruninnhefur veri­ leiddur af evrˇpskri borgarastÚtt, og sÚrstaklega af stˇruau­hringunum og einokunarau­valdinu, sem sÚr sÚr hag Ý samrunanum ogstŠr­arhagkvŠmninni, m.a. Ý samkeppni sinni vi­ Sam frŠnda og a­rarheimsvaldablokkir. Evrˇpsk borgarastÚtt er samrunasinnu­ (sam■j÷ppuninbřr Ý au­magninu), ˙trßsarsinnu­ og heimsvaldasinnu­. Skiptir ■ß litluhvort h˙n hefur sem merkisbera har­skeytta hŠgrimenn eins og Sarkozy ogMerkel e­a har­skeyttan marka­skrata eins og Brown. Ůa­ er vandsÚ­hvernig sjßlfskipa­ir vinstri menn sjß Ý ■essu li­i einhverjaävinstrimennskuô. Al■ř­a Evrˇpulanda hefur hins vegar veri­ treg Ýtaumi og tefur Evrˇpusamrunann nßnast alltaf ef h˙n er spur­, sem ersjaldan.

═slenska borgarastÚttin hefur veri­ undantekningin ÝEvrˇpu. Ůa­ ß sÚr einfalda og landfrŠ­ilega skřringu.á Ůa­ gerafiskimi­in. A­ vÝsu hefur hluti sjßvar˙tvegs Ý ˙tflutningi Islandssigi­ ni­ur ˙r 75% og ni­ur Ý umá 50% ßá 20 ßrum (vegna ßlvŠ­ingar).Eftir sem ß­ur er ■a­ ansi hßtt hlutfall og e­lilegt a­ eignastÚtt sem■annig byggir au­Švi sÝn, og ■ˇ einkum ■eir sem ß einhvern hßtttengjast Ýslenskum ˙tger­arhagsmunum, hiki vi­ a­ afhenda yfirrß­fiskimi­anna til stofnana ESB.á

Au­valdi­ ß ═slandi ertvÝskipt. Annars vegar sß hluti sem lengi hefur rß­i­, me­sjßvar˙tveginn sem megingrundv÷ll og hins vegar ˙trßsarsinna­ri oghnattvŠ­ingarsinna­ri hluti ■ess. Ůessu fylgir lÝka hugmyndafrŠ­ilegtvÝskipting sem kenna mß vi­ heimastjˇrn og evrˇisma. Ef vi­persˇnugerum mß nefna Baugsveldi­ ß mˇti DavÝ­. ╔g slŠ ■ˇ f÷stu a­lÝnurnar milli hlutanna tveggja eru sÝ­ur en svo hreinar. Um 1994 taldiÝslensk borgarastÚtt sig finna allgˇ­a innri mßlami­lun me­EES-samningnum. Ůar fÚkkst marka­sa­gangur og fylgt var reglum hinsfrjßlsa flŠ­is v÷ru og fjßrmagns Ý meginatri­um me­an sjßvar˙tvegi oglandb˙na­i var haldi­ utan vi­. En ß hinum miklu hnattvŠ­ingartÝmumeftir 1990 hefur hnattvŠ­ingar- og evrˇsinna­i vŠngurinná augljˇslegaveri­ Ý sˇkn. Helstu samt÷k Ýslensks efnahagslÝfs (Vi­skiptarß­, Samt÷katvinnulÝfsins, Samt÷k i­na­arins) hafa teki­ skřra evrˇstefnu. Íllnema L═┌.á Og ß ˙trßsartÝmunum miklu frß 2005 hafa Ýslenskir˙trßsarforsprakkar og bankamenn (svo sem Jˇn ┴sgeir Jˇhannesson ogSigur­ur Einarsson) fari­ a­ kalla ß inng÷ngu Ý ESB og myndtbandalag oga­ ■a­ vŠri forsenda ■ess a­ bankar og stˇrfyrirtŠkin flyttu ekkih÷fu­st÷­var sÝnar ˙r landinu. Og Ý fjßrmßla- og gjaldeyriskreppunnihrynja varnir heimastjˇrnarmanna og Framsˇkn og SjßlfstŠ­isflokkur Štlan˙ a­ skvera upp Evrˇpustefnuna. Ůß skapast ■÷rf fyrir nřtt ä■jˇ­legt,borgaralegtô stjˇrnmßlaafl sem fljˇtlega getur or­i­ til. Ůa­ breytir■vÝ ekki a­ borgarastÚttinni er ekki tr˙andi fyrir sjßlfstŠ­i■jˇ­arinnar svo ■jˇ­varnarbarßttan ver­ur fyrst og fremst verkefnial■ř­unnar.

FrŠ­ingar og fj÷lmi­lar. Me­ frŠ­ilegri skarpskyggnisinni hafa frŠ­ingarnir sÚ­ ■essa ■rˇunarstefnu ÝslenskrarborgarastÚttar. Og ■a­ er algj÷rlega r÷krÚtt a­ ■eir endurˇmibreytingar Ý heimssřn stÚttar sinnar. Ůeir hafa teki­ aflei­ingunum me­vaxandi Evrˇputr˙bo­i. Al■jˇ­amßlastofnun Hßskˇla ═slands og Vi­skipta-og hagfrŠ­ideild H═ eru ■arna ßberandi, og Hßskˇlinn Ý ReykjavÝk erlÝka mj÷g framarlega. Enska skal vera ■ar a.m.k. jafngild Ýslensku.Svipa­a s÷gu er a­ segja af Ýslenskum fj÷lmi­lunum. Ůeir hafa um skei­tala­ eins og evrˇpumßlin sÚu n˙tÝminn en fullveldi e­ainnflutningsvernd tilheyri sveitamennsku og forn÷ld.

Vi­ gŠtummisst mˇ­inn. Ůetta sřnist ˇvÝgur her. Nßnast allir flokkarnir, nßnastallir fj÷lmi­larnir, nßnast allir frŠ­ingarnir ľ og AS═, Jes˙s minn! Enskelfist ekki. BŠ­i stjˇrnmßlamenn og frŠ­ingar hafa ekki mikla tiltr˙hjß almenningi. Speki ■eirra hefur reynst haldlÝtil, or­ ■eirra hafa n˙lÝti­ vŠgi. Ůa­ er rÚtt: Ingibj÷rg Sˇlr˙n, Valger­ur og Ůorger­ur KarÝntala ■arna einum munni. ŮŠr eru a­ vÝsu fulltr˙ar ■riggja flokka. En■Šr eru fulltr˙ar sama ■jˇ­fÚlagshˇps. Marka­ssinnar, evrusinnar,˙trßsarsinnar, hnattvŠ­ingarsinnar, einkavŠ­ingarsinnar. Tilheyra ■eimhluta borgarastÚttarinnar. ╔g var Ý Noregi Ý a­draganda ■ess a­Nor­menn tˇkust ß um EBE/ESB 1992-1994. Ůß var algj÷ryfirbur­astu­ningur vi­ inng÷ngu hjß fj÷lmi­lum og frŠ­ingum. Endavildi norsk borgarastÚtt nŠstum Ý heild inng÷ngu. Helstu samt÷katvinnurekenda studdu ßkaft inng÷nguna (hagsmunir tengdir landb˙na­i ogfiski ■ˇ yfirleitt undanteknir), forusta (en ekki me­limir)verkalřshreyfingarinnar lÝka, og stŠrstu flokkarnir (Arbeiderpartiet,H°yre og Fremskrittspartiet). A­eins tveir litlir flokkar ß Stˇr■inginußkve­nir ß mˇti. En al■ř­an nß­i samt vopnum sÝnum og sag­i nei.

Uppbyggingin.Eftir hva­a prinsippum Štlum vi­ a­ byggja upp ═sland eftir kreppu?Jafnari skipting gŠ­a er vŠntanlega n˙mer eitt. En hÚr er Úg einkum a­rŠ­a efnahagstjˇrnunina. S˙ efnahags■rˇun sem hÚr hefur or­i­ eftirinng÷ngu okkar Ý EES ľ og ■rˇunin innan EFTA frß ■vÝ um 1980 ľ hefurhaft a­ lei­arljˇsi hßm÷rkun frÝverslunar, fjßrmagnsflŠ­is og a­l÷gunara­ heimsmarka­i (sem eru prinsipp ESB, GATT, IMF...). Ůetta hefur gertÝslenskt efnahagskerfi ˇsjßlfstŠ­ara og ˇsjßlfbŠrara en ■a­ var ogmiklu varnarlausara fyrir ytri ßf÷llum. Ůrˇunin Ý ßtt a­ einhli­a˙tflutningsframlei­slu hefur leitt af sÚr Š fŠrri og fßbreyttariframlei­slugreinar, m.a. hrun flestra greina sem framleiddu fyrst ogfremst fyrir innanlandsmarka­. Helsta undantekning er matv÷ruvinnsla ˙rlandb˙na­arv÷rum. Ůa­ mß ■akka ■eirri innflutningsvernd sem Ýslenskurlandb˙na­ur nřtur gagnvart frjßlsu flŠ­i evrˇpska marka­arins ľ af ■vÝvi­ erum ekki enn Ý ESB. Hafi veri­ ■÷rf ß a­ sn˙a af ■essari brauthins frjßlsa flŠ­is Ý gˇ­Šrinu er ■a­ n˙ brřn nau­syn.

┌t ˙rEES. ═ sta­ ■ess lei­arljˇss sem fylgt var, a­ a­laga atvinnulÝfi­heimsmarka­i ver­ur a­ byggja ■a­ upp ˙t frß samfÚlagslegum markmi­um ľsvo semá eins og atvinnustigi, sjßlfsbjargarstigi,umhverfissjˇnarmi­um, bygg­asjˇnarmi­um, matvŠla÷ryggi... Til ■ess ■arfmeiri samfÚlagslega střringu ß kostna­ marka­sstřringar. Ůa­ vil Úgkalla vinstrimennsku. Dreif­ari eign og efnahagslegt vald. Ekkert lßnfrß AG (IMF). Beitt sÚ vi­varandi hallarekstri ß rÝkissjˇ­i (sbr.till÷gur Lilju Mˇsesdˇttur). Opinber stu­ningur vi­ řmsar innlendaratvinnugreinar. Ůetta rekst meira og minna ß reglur EES um frjßlstflŠ­i, hva­ ■ß ß l÷g ESB. Ůess vegna er ■a­ brřnt hagsmunamßl al■ř­u a­═sland segi sig ˙r EES, taki upp svissnesku lei­ina og semji tvÝhli­avi­ ESB og ÷nnur l÷nd og efnahagseiningar. Annars erum vi­ Ý klˇm s÷muafla og ß­ur, klˇm sem her­a n˙ a­. Ůa­ er ■vÝ forgangsmßl a­ ÝslenskirrˇttŠklingar og al■ř­usinnar rŠ­i afst÷­una til ESB, og ekki bara ■a­ ľlÝka EES.

١rarinn Hjartarson


NŠsta sÝ­a

Heimssýn

Heimssýn

hreyfing sjálfstæðissinna í Evrópumálum, eru þverpólitísk samtök þeirra sem telja hagsmunum Íslendinga best borgið með því að halda áfram að vera sjálfstæð þjóð utan Evrópusambandsins.

Heimilisfang: Ármúla 6, 108 Reykjavík.

Sími 859 9107.


Nánar um Heimssýn

Vertu með!

Frjáls framlög

Eldri fŠrslur

J˙nÝ 2017
S M Ů M F F L
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  

Heimsˇknir

Flettingar

  • ═ dag (28.6.): 3
  • Sl. sˇlarhring: 6
  • Sl. viku: 40
  • Frß upphafi: 924441

Anna­

  • Innlit Ý dag: 3
  • Innlit sl. viku: 40
  • Gestir Ý dag: 2
  • IP-t÷lur Ý dag: 2

UppfŠrt ß 3 mÝn. fresti.
Skřringar

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband