Leita Ý frÚttum mbl.is

Misskilningur?

c_sigurdurkariUmrŠ­a um hugsanlega a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu er n˙ farin lßta ß sÚr krŠla ß nřjan leik, eftir a­ hafa legi­ Ý dvala um nokkra hrÝ­. Helsta ßstŠ­a ■ess a­ umrŠ­an um Evrˇpusambandsa­ild er n˙ komin ß flug er krafa řmissa a­ila, ■ar ß me­al řmissa a­ila Ý atvinnulÝfinu, um a­ evra ver­i tekin upp sem gjaldmi­ill ß ═slandi og vilja margir halda ■vÝ fram a­ a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu sÚ ˇumflřjanlegur fylgifiskur ■ess a­ nřr gjaldmi­ill ver­i tekinn Ý notkun hÚr ß landi Ý sta­ krˇnunnar.

═ barßttu sinni fyrir Evrˇpusambandsa­ild beittu Evrˇpusinnar, innan ■ings sem utan, um ßrabil ■eirri r÷ksemd fyrir a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu a­ a­ild breytti Ý sjßlfu sÚr engu hva­ var­a­i framsal fullveldis og l÷ggjafarvald umfram ■a­ sem ■egar hef­i veri­ gert. Ůeir s÷g­u a­ me­ a­ild ═slands a­ EES-samningnum hef­i Al■ingi afsala­ sÚr svo stˇrum hluta fullveldis og l÷ggjafarvalds ■vÝ Al■ingi innleiddi n˙ ■egar 80-90% af allri l÷ggj÷f Evrˇpusambandsins.

SÝ­astur til a­ beita ■essari r÷ksemd var ┴rni SnŠvarr bla­ama­ur, sem haf­i eftir Olli Rehn, stŠkkunarstjˇra framkvŠmdastjˇra Evrˇpusambandsins, ß heimasÝ­u sinni a­ vi­ ═slendingar hef­um ■egar innleitt 75% e­a meira af l÷ggj÷f Evrˇpusambandsins Ý Ýslenskan rÚtt, ßn ■ess a­ hafa teki­ meiri ■ßtt Ý mˇtun hennar en hva­a ,,lobbřisti Ý Brussel sem er“.

Ůegar fjalla­ er um ■a­ hversu stˇran hluta l÷ggjafar Evrˇpusambandsins ═slendingar hafa innleitt Ý landsl÷g og hversu stˇran hluta l÷ggjafarvalds ═slendingar hafa framselt til erlendra rÝkja er mikilvŠgt a­ rÚtt sÚ fari­ me­ t÷lur og sta­reyndir.

┴ri­ 2005 lag­i Úg fram fyrirspurn ß Al■ingi til ■ßverandi utanrÝkisrß­herra, DavÝ­s Oddssonar, til ■ess a­ fß ˙r ■vÝ skori­ hvort ß­urnefndar r÷ksemdir Evrˇpusinna, og n˙ ┴rna SnŠvarr og Olli Rehn, stŠ­ust sko­un e­a ekki.

═ fyrsta lagi spur­i Úg a­ ■vÝ hversu margar ger­ir stofnanir Evrˇpusambandsins hef­u sam■ykkt og gefi­ ˙t ß ßri ß tÝmabilinu 1994 til 2004.

═ svari utanrÝkisrß­uneytisins kom fram a­ me­ vÝsan til fyrirspurnar minnar hef­i rß­uneyti­ fari­ ■ess ß leit vi­ skrifstofu EFTA Ý Brussel a­ tekinn yr­i saman fj÷ldi svokalla­ra bindandi ger­a, en hugtaki­ ,,ger­“ vÝsar annars vegar til allra formlegra ßkvar­ana sem teknar eru af stofnunum Evrˇpusambandsins, ˇhß­ ■vÝ hvort ■Šr eru bindandi fyrir a­ildarrÝki ■ess e­a ekki.

SamkvŠmt upplřsingum skrifstofunnar, sem bygg­ar voru ß lagagagnagrunni Evrˇpusambandsins, (EUR-lex) var eftirfarandi fj÷ldi tilskipana, regluger­a og ßkvar­ana settur ß ■essu tÝmabili:

Tilskipanir: 1.047.

Regluger­ir: 27.320

┴kvar­anir: 10.569

SamkvŠmt ■essu sam■ykkti Evrˇpusambandi­ 38.936 ger­ir ß tÝmabilinu.

═ svarinu kom fram a­ langstŠrstur hluti ■eirra ger­a sem sam■ykktur var af Evrˇpusambandinu ß tÝmabilinu var­a­i framkvŠmd sameiginlegrar landb˙na­ar- og sjßvar˙tvegsstefnu ■ess, en einnig var fj÷ldi ger­a sam■ykktur ß ßri hverju sem var­a­i framkvŠmd utanrÝkisvi­skiptastefnu ■ess ■.m.t. tollamßl.

═ annan sta­ spur­i Úg hversu margar ■essara ger­a hef­u veri­ teknar upp Ý EES-samninginn og innleiddar hÚr ß landi Ý samrŠmi vi­ skuldbindingar ═slands samkvŠmt honum.

═ svari utanrÝkisrß­uneytisins kom fram a­ inn Ý EES-samninginn vŠru a­eins teknar ■Šr ger­ir sem fÚllu undir gildissvi­ samningsins. Gildissvi­ EES-samningsins er bundi­ vi­ hi­ svonefnda fjˇr■Štta frelsi (frjßls v÷ruvi­skipti, frjßlsa ■jˇnustustarfsemi, frjßlsar fjßrmagnshreyfingar og frjßlsa f÷r laun■ega) og ■au svi­ ÷nnur sem beinlÝnis vŠru talin var­a fjˇr■Štta frelsi­ (samkeppni, fÚlagsmßl, umhverfismßl, neytendavernd, hagskřrsluger­ og fÚlagarÚtt).

SamkvŠmt upplřsingum sem rß­uneyti­ fÚkk frß EFTA-skrifstofunni h÷f­u einungis 2.527 tilskipanir, regluger­ir og ßkvar­anir veri­ teknar inn Ý EES-samninginn ß ■essu tÝu ßra tÝmabili, e­a um 6,5% af heildarfj÷lda ESB-ger­a ß tÝmabilinu.

═ ■ri­ja lagi spur­ist Úg fyrir um ■a­ hversu margar ■essara ger­a hef­u krafist lagabreytinga vi­ innlei­ingu hÚr ß landi.

═ svari rß­uneytisins kom fram a­ ef ger­ sem taka ß upp Ý EES-samninginn krefst lagabreytinga gera stjˇrnv÷ld vi­ hana svonefndan stjˇrnskipulegan fyrirvara ß grundvelli 103. gr. EES-samningsins. ┴ ■vÝ 10 ßra tÝmabili sem spurning mÝn nß­i til ger­u Ýslensk stjˇrnv÷ld slÝkan fyrirvara Ý 101 skipti vi­ uppt÷ku ger­ar Ý EES-samninginn.

Ůa­ ■ř­ir Ý 0,0025% tilvika var slÝkur fyrirvari ger­ur.

Ůessi ni­ursta­a sřnir me­ hva­a hŠtti hinir kappsfullu Evrˇpusinnar hafa va­i­ reykinn og vitandi e­a ˇafvitandi beitt almenning blekkingum Ý umrŠ­unni um hugsanlega a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu.

Ni­ursta­an sřnir au­vita­ einnig a­ r÷ksemdir ■Šr sem andstŠ­ingar a­ildar ═slands a­ Evrˇpusambandinu hafa haldi­ fram og byggja ß ■vÝ a­ slÝk a­ild fŠli Ý sÚr mj÷g vÝ­tŠkt framsal ═slands ß fullveldi sÝnu og l÷ggjafarvaldi til Brussel eiga jafn vel vi­ Ý dag og ß­ur.

Forma­ur Samfylkingarinnar, Ingibj÷rg Sˇlr˙n GÝsladˇttir, sag­i Ý sjˇnvarps■Štti ß sunnudag, a­spur­ um neikvŠ­a afst÷­u forystu SjßlfstŠ­isflokksins til ESB-a­ildar, a­ ■ar vŠri ß fer­inni einhver „arfur af misskilinni ■jˇ­ernispˇlitÝk“.

═ ljˇsi nřjustu upplřsinga sem fyrir liggja og Úg hef hÚr raki­ er spurning hvar misskilningurinn liggur.

A­ lokum er ßstŠ­a til a­ Ýtreka a­ stjˇrnarsßttmßli rÝkisstjˇrnar SjßlfstŠ­isflokks og Samfylkingar er skřr hva­ var­ar hugsanlega a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu.

═ stuttu mßli kve­ur hann ß um a­ slÝk a­ild sÚ ekki ß dagskrß ß ■essu kj÷rtÝmabili, ■ˇ řmsir eigi sÚr eflaust annan draum.

Sigur­ur Kßri Kristjßnsson,
al■ingisma­ur og varaforma­ur Heimssřnar

(Birtist ß­ur Ý Morgunbla­inu 15. mars 2008)


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

Athugasemdir

1 identicon

Leikur a­ t÷lum Sigur­ur Kßri

veist ■a­ best sjßlfur held Úg a­ ■a­ er hŠgt a­ sřna fram ß hva­ sem er me­ t÷lfrŠ­ileikfimi. Fer allt eftir ■vÝ hva­a t÷lur ßkve­i­ er a­ nota sem forsendur og ■vÝ mi­ur algengt tˇl hjß stjˇrnmßlam÷nnum a­ slß ryki Ý augu fˇlks me­ ■essum hŠtti til a­ ■a­ hugsi n˙ ÷rugglega enginn sjßlfstŠtt og taki sjßlfstŠ­a ßkv÷r­un sem bygg­ er ß ÍLLUM sta­reyndum.

Hva­ framsali fullveldis var­ar ver­ Úg a­ segja a­ mi­a­ vi­ hverju hagstjˇrn s˙ sem ■i­ sjßlfstŠ­ismenn hafi­ stŠrt ykkur af a­ eiga allan hei­ur af sÝ­an 1991 ■ß ver­ Úg a­ segja a­ ni­ursta­an er vŠntanlega s˙ n˙na a­ ■eirri stjˇrn er best komi­ Ý h÷ndum allra annarra en ykkar.

DavÝ­ heldur ßfram a­ lemja h÷f­inu vi­ steininn og neitar a­ lŠkka střrivexti ■rßtt fyrir a­ sřnt hafi veri­ fram ß a­ a­ger­ir se­labankans hafa akk˙rat ■ver÷fug ßhrif ß gengi ISK me­ ■vÝ a­ řta undir lßnt÷kur og neyslu ■vÝ ■a­ skapast ■a­ mikill vaxtamunur milli ISK og erlendra gengislßna a­ ■a­ eina sem ger­ist var a­ lř­urinn rauk og tˇk erlend lßn Ý l÷ngum bunum.

N˙ s˙pa ■eir sey­i­ af ■vÝ og ■i­ rß­i­ ekki neitt vi­ neitt. Hafi­ skellt vi­ skollaeyrum Ý hvert sinn sem gagnrřni hefur komi­ ß hagstjˇrn ykkar hva­an sem slÝkt hefur komi­. Ver­ur frˇ­legt a­ sjß hverjum ■i­ kenni­ um a­ ■essu sinni.

Jˇhann Helgason (IP-tala skrß­) 17.3.2008 kl. 17:56

2 Smßmynd: Hj÷rtur J. Gu­mundsson

Jˇhann:
Ůa­ er vissulega lengi hŠgt a­ leika sÚr a­ t÷lum. En ■etta mßl er ekki ■ess e­lis Ý raun. ŮŠr upplřsingar sem Sigur­ur skrifar um fengnar til a­ svara ßkve­num fullyr­ingum margra Evrˇpusambandssinna, ■.e. a­ vi­ vŠrum a­ taka yfir 70-90% af ÷llum lagager­um Evrˇpusambandsins Ý gegnum EES-samninginn. Sta­reyndin er s˙, samkvŠmt ˙ttekt skrifstofu EFTA Ý Brussel og sem Sigur­ur Kßri rekur hÚr a­ ofan, a­ sÚ mi­a­ vi­ fullyr­ingu umrŠddra Evrˇpusambandssinna er rÚtta talan 6,5%. Svo mß deila um gagnsemi ■essara upplřsinga utan ■ess a­ sřna fram ß ˇmerkilegan og innihaldslausan ßrˇ­ur ■essara talsmanna Evrˇpusambandsa­ildar hÚr ß landi.

Hj÷rtur J. Gu­mundsson, 17.3.2008 kl. 18:33

3 Smßmynd: Gunnlaugur B Ëlafsson

Ůa­ vantar li­inná "═ fjˇr­a lagi hva­ ■yrftum vi­ a­ innlei­a hßtt hlutfall ef vi­ vŠrum innan ESB?"á Er sjßlfgefi­ a­ ■ß sÚ allt teki­ Ý Ýslensk l÷g, segjum reglur um a­b˙na­ nßmuverkamanna e­a reglur um bßtasiglingar ß sˇlarstr÷ndum. Hef ekki kynnt mÚr ■ennan ■ßtt, hvort vi­ h÷ldum ekki ßfram a­ innlei­a einungis ■Šr "ger­ir" sem eiga vi­ um ═sland.

Gunnlaugur B Ëlafsson, 17.3.2008 kl. 23:02

4 identicon

═ skřrslu Evrˇpunefndar Bj÷rns Bjarnasonar kemur fram a­ 21,7% settra laga ß Al■ingi ß tÝmabilinu 1993-2005 hafi mßtt rekja beint e­a ˇbeint til EES-samningsins. Einnig er ■ar bent ß a­ stŠrstur hluti EES ger­a sÚ felldur inn Ý Ýslenskan rÚtt me­ regluger­um rß­nuneyta ßn lagasetningar frß Al■ingi. ═ ■essum t÷lum er ekki gert rß­ fyrir ßhrifum af Schengen samstarfinu. ╔g held a­ ■essar t÷lur segi mun meira um ßhrif Evrˇpusamvinnunnar ß lagasetningu ß ═slandi ■ar sem stˇr hluti Evrˇpul÷ggjafarinnar myndi hafa lÝtil sem engin ßhrif hÚr ß landi, hvort sem vi­ vŠrum a­ilar e­a ekki.

Steini (IP-tala skrß­) 20.3.2008 kl. 10:05

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Heimssýn

Heimssýn

hreyfing sjálfstæðissinna í Evrópumálum, eru þverpólitísk samtök þeirra sem telja hagsmunum Íslendinga best borgið með því að halda áfram að vera sjálfstæð þjóð utan Evrópusambandsins.

 

Sími 895 5334 (Haraldur Ólafsson, formaður)


Nánar um Heimssýn

Vertu með!

Frjáls framlög

Eldri fŠrslur

Mars 2021
S M Ů M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      

Heimsˇknir

Flettingar

  • ═ dag (4.3.): 42
  • Sl. sˇlarhring: 69
  • Sl. viku: 1149
  • Frß upphafi: 993133

Anna­

  • Innlit Ý dag: 38
  • Innlit sl. viku: 988
  • Gestir Ý dag: 38
  • IP-t÷lur Ý dag: 38

UppfŠrt ß 3 mÝn. fresti.
Skřringar

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband