Leita Ý frÚttum mbl.is

BloggfŠrslur mßna­arins, desember 2008

ESB-a­ild, evra og atvinnuleysi

hjorleifur guttormssonŮa­ kemur vi­ vi­kvŠma taug hjß ßrˇ­ursm÷nnum ESB-a­ildar hÚrlendis a­ minnst sÚ ß krˇnÝskt og hßtt atvinnuleysisstig innan Evrˇpusambandsins. Okkur ═slendingum ■ykir ˇgnvŠnlegt ■egar atvinnuleysishlutfall hÚrlendis er komi­ upp Ý 4-5% eftir a­ hafa legi­ kringum 2-2,5% um langa hrÝ­. ═ Evrˇpusambandinu vŠru menn ■ˇ hŠstßnŠg­ir me­ atvinnuleysi ß ■essum slˇ­um eftir a­ hafa b˙i­ vi­ 7-9% atvinnuleysi a­ me­altali m÷rg undanfarin ßr. ┴­ur en efnahagskreppan skall ß sl. haust var atvinnuleysi Ý ESB rÚtt um 7% a­ me­altali en fer n˙ hra­vaxandi. ┴ evrusvŠ­inu var atvinnuleysi­ enn hŠrra en me­altali­ Ý a­ildarrÝkjunum 27.

Um 17 milljˇnir atvinnuleysingja
SamkvŠmt t÷lum hagstofnunar ESB, Eurostat, nam tala atvinnulausra Ý ESB samtals 16,7 milljˇnum manna Ý september 2008, ■ar af voru 11,7 milljˇnir ß evrusvŠ­inu. ═ hagsveiflu sÝ­ustu ßra haf­i nokkur ßrangur nß­st Ý a­ draga ˙r atvinnuleysi, m.a. Ý Ůřskalandi, en bent er ß a­ talsvert sÚ ■ar um fali­ atvinnuleysi. Jafnframt liggur fyrir samkvŠmt t÷lum Eurostat a­ atvinnuleysi me­al kvenna er a­ jafna­i nokkru meira en hjß k÷rlum. Vissulega er mikill munur ß hversu alvarlegt ßstandi­ er Ý einst÷kum rÝkjum ESB, sta­an skßst Ý l÷ndum eins og Danm÷rku, Hollandi og AusturrÝki en yfir me­altali m.a. Ý Ůřskalandi, Frakklandi, ß Spßni og Ý Port˙gal. SÚrstaka athygli vekur tilt÷lulega hßtt atvinnuleysisstig Ý SvÝ■jˇ­ og Finnlandi, ß bilinu 5,2-6,1% ■egar best lÚt ß fyrrihluta ßrs 2008. Alvarlegust af ÷llu er ■ˇ sta­a ungs fˇlks ß vinnumarka­i innan ESB ■ar sem 17-18% fˇlks yngra en 25 ßra e­a hßtt Ý fimm milljˇnir voru ßn atvinnu fyrir kreppuna og h÷f­u tilraunir til ˙rbˇta ß ■vÝ ßstandi litlu skila­ undanfari­.

Spennitreyja evrusvŠ­isins
Aukinn ■rřstingur ß a­ ═sland sŠki um a­ild a­ Evrˇpusambandinu er fyrst og fremst tilkominn vegna gjaldmi­ilsmßla, ■.e. meintrar nau­synjar a­ leggja af krˇnuna og taka upp evru. Íllum Štti ■ˇ vera ljˇst a­ innganga Ý myntbandalag ESB, sem a­eins 15 af rÝkjunum 27 eiga a­ild a­, er hß­ str÷ngum skilyr­um Maastricht-sßttmßlans og m÷rg ßr myndu lÝ­a ß­ur en ═sland hugsanlega yr­i gjaldgengt Ý ■ann kl˙bb ˙tvalinna. N˙ sem fyrr blasir ■a­ lÝka vi­ a­ efnahagskerfi okkar ═slendinga er af annarri ger­ en hjß ■eim ■jˇ­um sem eru ß evrusvŠ­inu og afar ˇhagstŠtt gŠti reynst fyrir ═sland me­ evru sem mynt a­ b˙a vi­ Maastricht-skilyr­in. Ůrautalendingin til a­ fullnŠgja ■eim skilyr­um yr­i auki­ atvinnuleysi langt yfir ■au m÷rk sem hÚr hafa rÝkt e­a talist ßsŠttanleg undanfarna ßratugi.

Hvert stefnir AS═-forystan?
Ůa­ sŠtir fur­u a­ forysta AS═ hefur n˙ um skei­ fyrirvaralaust krafist a­ildar ═slands a­ ESB og sˇtti sÚr umbo­ fyrir ■ß stefnu ß ßrsfundi sambandsins sl. haust. Tßlbeitan sem launafˇlki er bo­i­ upp ß er evra eftir a­ ═sland hef­i fengi­ a­ild a­ myntbandalagi ESB. ═ ■vÝ efni leggjast ■essi samt÷k launafˇlks ß s÷mu sveif og atvinnurekendur, a­ ■vÝ er vir­ist ßn ■ess a­ skeyta nokkru um ■ann gapastokk sem Ýslenskt launafˇlk yr­i sett Ý me­ Maastricht-skilmßlunum um svonefndan „efnahagslegan st÷­ugleika“. Atvinnurekendur hef­u me­ ■vÝ tryggt sÚr t÷gl og hagldir Ý kjarasamningum, ■ar sem verkalř­shreyfingunni er Ý or­i Štla­ a­ velja ß milli mikils atvinnuleysis e­a „hˇflegra kjarasamninga“. Eftir stŠ­i ß bor­i vi­varandi atvinnuleysi Ý lÝkingu vi­ ■a­ sem menn n˙ eru a­ byrja a­ kynnast undir handarja­ri Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­sins. ═ ESB yr­i h˙sbˇndinn hins vegar Se­labanki Evrˇpu og hann kŠmi ekki til me­ a­ hlusta ß neitt kvak nor­an af ═slandi, hversu hart sem hÚr yr­i Ý ßri.

Krˇnan muna­arlausa
StŠrsta mˇts÷gnin Ý mßlflutningi rÝkisstjˇrnarinnar, me­ Samfylkinguna Ý fararbroddi og SjßlfstŠ­isflokkinn ß flˇtta, er a­ ˙thrˇpa krˇnuna sem gjaldmi­il ß sama tÝma og vi­ blasir a­ ■jˇ­in geti ■urft a­ b˙a vi­ hana um ˇfyrirsÚ­a framtÝ­. Krˇnan var ekki vandamßli­ sem framkalla­i bankahruni­, heldur tilskipanir Evrˇpusambandsins sem hÚr voru l÷gleiddar fyrirvaralaust me­ EES-samningnum. Vangaveltur um einhli­a uppt÷ku evru e­a annarrar myntar auka ekki ß tiltr˙ almennings, enda afar ßhŠttus÷m lei­, ekki sÝst vi­ n˙verandi a­stŠ­ur. Vi­ hva­a gengi ß krˇnunni Štla menn a­ mi­a ef nřr gjaldmi­ill vŠri upp tekinn? HÚr er ß fer­inni hringavitleysa sem er vi­haldi­ af ■eim sem gefa vilja sig Evrˇpusambandinu ß vald hva­ sem ■a­ kostar. Ůa­ gengur ekki upp a­ stjˇrnv÷ld i­ki ■a­ helst a­ tala ni­ur gjaldmi­ilinn Ý sta­ ■ess a­ hl˙a a­ honum svo a­ ═slendingar komist af sta­ me­ ■a­ endurreisnarstarf sem framundan er.

Einhli­a og ■r÷ng ESB-umrŠ­a
Sjßlft Evrˇpusambandi­ er Ý kreppu sem ekki sÚr fyrir endann ß. Ůeir sem hugsa um framtÝ­ ═slands Ý ˇlgusjˇ heimskreppu eiga ekki a­ lßta bjˇ­a sÚr ■ß einsřnu umrŠ­u ■ar sem spurningin um gjaldmi­ilinn er ger­ a­ upphafi og endi alls. A­ild a­ ESB var­ar flest anna­ meira en peninga, ■.e. fj÷lmarga ■Štti sem Ý meginatri­um sn˙ast um sjßlfstŠ­i til ßkvar­ana og lř­rŠ­islega stjˇrnarhŠtti. Hvorttveggja sker­ist me­ afdrifarÝkum hŠtti gerist ═sland a­ili a­ Evrˇpusambandinu.

Hj÷rleifur Guttormsson,
nßtt˙rufrŠ­ingur

(Birtist ß­ur Ý Morgunbla­inu 30. desember 2008)


ESB-stefna Samfylkingar?

stefan johann
═ huga margra er Samfylkingin eini flokkurinn sem hefur ■a­ skřrt ß stefnuskrß sinni a­ ═slendingar skuli ganga Ý Evrˇpusambandi­. Ůannig er a­ minnsta kosti mßlflutningur margra forystumanna flokksins. En hver er s˙ stefna sem flokkurinn sjßlfur hefur marka­? Stefnan felst Ý pˇstkosningu flokksins ßri­ 2002 og landsfundarsam■ykktum eftir ■a­ sem segja me­al annars a­ samningsmarkmi­ skuli skilgreind ß­ur en til umsˇknar kemur. ŮvÝ verki hefur ekki veri­ sinnt Ý hßlfan ßratug. Ífugt vi­ ■a­ sem řmsir forystumenn halda fram er Samfylkingin ■vÝ ekki Ý stakk b˙in til a­ sty­ja umsˇkn um a­ild a­ ESB ef h˙n Štlar a­ vir­a sÝnar eigin lř­rŠ­islegu sam■ykktir.
á
ŮrÝskilyrt kosning me­al flokksmanna
═ ■essu sambandi er rÚtt a­ rifja upp vÝ­tŠkasta lř­rŠ­islega umbo­ sem flokkurinn hefur gefi­ forystunni Ý ■essu mßli. Ůa­ var ■egar ÷llum flokksfÚl÷gum gafst kostur ß a­ taka afst÷­u til mßlsins Ý pˇstkosningu hausti­ 2002. A­ vÝsu tˇku a­eins um 20-30% flokksfˇlks ■ßtt (eftir ■vÝ hvernig flokksskrßin var metin), en eigi a­ sÝ­ur var ■essi kosning einst÷k ß řmsa lund. Um hva­ var kosi­? Kosningin var ■rÝskilyrt, eins og ■ßverandi forma­ur framkvŠmdastjˇrnar Samfylkingarinnar lřsti. Spurt var: „┴ ■a­ a­ vera stefna Samfylkingarinnar a­ ═slendingar skilgreini samningsmarkmi­ sÝn, fari fram ß vi­rŠ­ur um a­ild a­ Evrˇpusambandinu og a­ hugsanlegur samningur ver­i sÝ­an lag­ur fyrir ■jˇ­ina til sam■ykktar e­a synjunar.“ 81,5% ■eirra sem tˇku ■ßtt Ý kosningunni s÷g­u jß vi­ ■essu, 15,6% voru ß mˇti og um 3% skilu­u au­u e­a ˇgildu atkvŠ­i.
á
Hva­ svo? Landsfundir flokksins hafa ßlykta­ ß svipu­um nˇtum. En hefur eitthva­ gerst frekar? Hefur umrŠ­unni veri­ ■oka­ ßfram, t.d. um samningsmarkmi­in, sem var fyrsta skilyr­i­? Nei. ┴ landsfundinum ßri­ 2003 var Štlunin a­ fylgja eftir ■eim undirb˙ningi sem ßtt haf­i sÚr sta­ me­ pˇstkosningunni ßrinu ß­ur, en landsfundurinn t˙lka­i pˇstkosninguna me­ ■essum hŠtti: „┴ grunni vÝ­tŠkra upplřsinga tˇk sÝ­an almennur flokksfÚlagi Ý Samfylkingunni ßkv÷r­un Ý s÷gulegri kosningu hausti­ 2002 um a­ setja a­ildarumsˇkn a­ Evrˇpusambandinu ß stefnuskrß flokksins ß grundvelli skilgreindra samningsmarkmi­a.“ Og ennfremur: „Samfylkingin mun ■vÝ stofna sÚrstakan 9 manna mßlefnahˇp um Evrˇpumßl sem m.a. sko­i ßvinning ═slands af a­ild a­ Evrˇpusambandinu, skilgreini hver helstu samningsmarkmi­ eigi a­ vera vi­ a­ildarumsˇkn, meti st÷­u EFTA og EES- samningsins og greini ßhrif evrunnar ß Ýslenskt efnahagslÝf. “

Um hva­ vilja menn semja?
Sem sagt: Setja skyldi a­ildarumsˇkn ß stefnuskrß ß grundvelli skilgreindra samningsmarkmi­a og stofna skyldi sÚrstakan starfshˇp til a­ vinna a­ ■essum samningsmarkmi­um. FramkvŠmdastjˇrn flokksins kom ■vÝ sÝ­an Ý verk a­ skipa starfshˇp um samningsmarkmi­in stuttu sÝ­ar. Undirrita­ur var be­inn a­ taka sŠti Ý ■essum hˇpi. Ëska­ var Ýtreka­ eftir ■vÝ a­ hann kŠmi saman, en af ■vÝ var­ aldrei og ■vÝ hefur ekkert starf fari­ fram svo vita­ sÚ. Ůess vegna ver­ur ekki sÚ­ a­ Samfylkingin hafi fylgt ■vÝ eftir sem sam■ykkt var Ý pˇstkosningunni og sam■ykkt ß landsfundi ßri­ 2003, ■.e. a­ skilgreina svok÷llu­ samningsmarkmi­ sem vŠru forsenda umsˇknar um a­ild a­ Evrˇpusambandinu. Ůrßtt fyrir ■a­ hefur n˙ mßtt skilja ß řmsum ■ingm÷nnum og forystum÷nnum Samfylkingar a­ n˙ sÚ rÚtt a­ sŠkja um a­ild. Ůar me­ yr­i pˇstkosningin og sam■ykkt landsfundar virtar a­ vettugi.
á
Ătla mŠtti a­ Ý svo stˇru mßli yr­u lř­rŠ­islegar sam■ykktir virtar. Enn hefur engin sjßanleg vinna fari­ fram um samningsmarkmi­in me­al flokksmanna me­ ■eim hŠtti sem sam■ykkt var Ý pˇstkosningunni 2002 og ßrÚtta­ Ý landsfundarsam■ykktum eftir ■a­. Ůjˇ­in veit ■vÝ enn ekkert um hva­ Samfylkingin vill semja, ■.e. hver stefna hennar sem flokks er ■egar kŠmi a­ ■vÝ a­ semja. ═ hßlfan ßratug hefur ■a­ veri­ lßti­ hjß lÝ­a a­ skilgreina samningsmarkmi­in. Ůa­ eina sem ■jˇ­in veit er a­ sumir forystumenn Samfylkingarinnar ■rß ■a­ heitast a­ koma landinu inn Ý Evrˇpusambandi­. Og n˙ vilja hinir ßk÷fustu stu­ningsmenn a­ildar gera ■a­ me­ hra­i. Ůa­ er au­velt ß tyllid÷gum a­ hvetja til opinnar, lř­rŠ­islegrar og Ýgrunda­rar samrŠ­u. Ůa­ getur veri­ erfitt a­ fylgja slÝkri hvatningu eftir, ekki hva­ sÝst ■egar ßlÝka ˇlga er Ý samfÚlaginu og n˙ mß upplifa. En Štti ■a­ ekki a­ vera lßgmarkskrafa Ý svo stˇru mßli a­ ■a­ sÚ undirb˙i­ vandlega Ý samrŠmi vi­ lř­rŠ­islegar sam■ykktir?
á
Stefßn Jˇhann Stefßnsson
varaborgarfulltr˙i Samfylkingarinnar
á
(Birtist ß­ur Ý Morgunbla­inu 23. desember 2008)
á

H˙sfyllir ß fundi um Ýslenskan landb˙na­ og ESB

Fj÷lmenni var ß fundi BŠndasamtaka ═slands um Evrˇpumßl sem haldinn var Ý Sunnusal Hˇtels S÷gu 10. desember sl. Gestur fundarins var Christian Anton Smedshaug frß norsku bŠndasamt÷kunum en hann skřr­i frß barßttu gegn a­ild Noregs a­ Evrˇpusambandinu sem hß­ hefur veri­ me­ gˇ­um ßrangri allt frß ßrinu 1972. Vakti mßlflutningur hans athygli og řmsar spurningar.

Afnßm tolla of stˇrt h÷gg fyrir norska bŠndur
═ mßli hans kom fram a­ Norges bondelag hefur alla tÝ­ veri­ Ý forystu ■eirra sem barist hafa gegn a­ild a­ Evrˇpusambandinu og byggist afsta­a samtakanna ß ■vÝ a­ a­ild fylgi of miki­ valdaafsal til framkvŠmdastjˇrnarinnar Ý Brussel og a­ afnßm tolla ß vi­skiptum me­ b˙v÷rur innan Evrˇpu muni ganga svo nŠrri norskum landb˙na­i a­ hann beri ekki sitt barr eftir inng÷ngu. Vitna­i hann ■ar um Ý reynslu SvÝa ■ar sem innflutningur b˙vara hefur aukist verulega en ˙tflutningur ekki. Er n˙ svo komi­ a­ rekstur afur­ast÷­va Ý sŠnskum landb˙na­i gengur illa og ■Šr stŠrstu komnar Ý eigu Finna og Dana.

Afur­aver­ er hŠrra Ý Noregi en SvÝ■jˇ­
Samanbur­ur ß afkomu sŠnskra og norskra bŠnda er ■eim sÝ­arnefndu mj÷g Ý hag. Afur­aver­ til norskra bŠnda er Ý flestum tilvikum um e­a yfir 50% hŠrra en Ý SvÝ■jˇ­. Ůa­ sÚ e­lilegt ■ar sem framlei­slukostna­ur er af nßtt˙rulegum ßstŠ­um hŠrri Ý Noregi, en stˇr hluti landb˙na­ar Ý SvÝ■jˇ­ er stunda­ur sunnan vi­ sy­sta odda Noregs. LÚleg afkoma og breytingar ß styrkjakerfi ESB valdi ■vÝ a­ dregi­ hafi ˙r kornrŠkt og annarri framlei­slu sŠnskra bŠnda eftir a­ild.

Fyrsta spurningin sem Smedshaug var spur­ur var ß ■ß lei­ hva­ a­ildarsamningar ■yrftu a­ innihalda svo norskir bŠndur gŠtu fallist ß ■ß. Svar hans var ß ■ß lei­ a­ afnßm tollverndar vŠri svo miki­ h÷gg fyrir norskan landb˙na­ a­ engir styrkir gŠtu bŠtt ■a­ upp. Eina lei­in til a­ la­a norska bŠndur a­ ESB vŠri a­ leggja ni­ur sameiginlegu landb˙na­arstefnuna.

Lßtum ekki tÝmabundna erfi­leika villa okkur sřn
Fundurinn ß Hˇtel S÷gu var lokahnykkurinn Ý fundafer­ forystumanna BŠndasamtakanna um landi­ en ■ar hafa ■eir hitt um 700 bŠndur. Haraldur Benediktsson forma­ur hÚlt einnig rŠ­u ß fundinum og skřr­i frß ■vÝ helsta sem ■ar hefur komi­ fram. SÝ­an ger­i hann grein fyrir afst÷­u B═ til a­ildar a­ ESB sem er afdrßttarlaust nei. Benti hann ß Ý ■vÝ sambandi a­ aflei­ingar frjßls flŠ­is b˙v÷ru frß ESB-l÷ndunum ■řddu hrun fyrir svÝna- og alifuglarŠkt Ý landinu. Ůß sag­i Haraldur a­ hagkvŠmni slßturi­na­arins yr­i ■urrku­ ˙t og uppsagnir verkafˇlks kŠmu strax til framkvŠmda. Hann Ýtreka­i a­ ■a­ Štti a­ vera ■jˇ­inni metna­armßl a­ framlei­a eigin matvŠli og a­ ekki mŠtti fˇrna landb˙na­inum og lßta tÝmabundna erfi­leika villa m÷nnum sřn. A­ s÷gn Haraldar er vaxandi ßhugi ß umrŠ­um um ESB me­al bŠnda en fŠstir ■eirra sjß tŠkifŠri sÝn ■ar innandyra.

LÝflegar umrŠ­ur ur­u eftir frams÷guerindin og m÷rgum fyrirspurnum beint til frams÷gumanna. ┴ fundinum voru ■ingmenn allra flokka, auk landb˙na­arrß­herrans, en einnig var ■ar nokkur hˇpur bŠnda ˙r nßgrannabygg­um h÷fu­borgarinnar og anna­ ßhugafˇlk um landb˙na­armßl.

Heimild:
H˙sfyllir ß fundi um Ýslenskan landb˙na­ og ESB (Bondi.is 11/12/08)


ESB-a­ild ßvÝsun ß atvinnuleysi og launalŠkkun

Adolf Gu­mundsson, forma­ur Landssambands Ýslenskra ˙tvegsmanna, hÚlt ■vÝ fram Ý ■Šttinum Okkar ß milli ß Rßs 1 Ý morgun, a­ innganga Ý Evrˇpusambandi­ vŠri ßvÝsun ß vi­varandi atvinnuleysi og launalŠkkun, a­ ■vÝ er segir ß heimasÝ­u L═┌. Ůar kemur fram a­ Adolf lag­i ßherslu ß a­ lÝti­ hef­i fari­ fyrir g÷llunum vi­ ESB-a­ild Ý umrŠ­unni. Kostirnir hef­u hins vegar ˇspart veri­ tÝunda­ir. Adolf sag­i a­ samkvŠmt t÷lum fyrir mßnu­i vŠri 17,7% fˇlks undir 25 ßra innan ESB ßn atvinnu.

Ůegar hann var spur­ur ˙t Ý afst÷­u ˙tvegsmanna til ESB svara­i Adolf: „Ůa­ er alveg skřr afsta­a L═┌ a­ inn Ý Evrˇpusambandi­ viljum vi­ ekki fara ■vÝ ■ß ■urfum vi­ a­ afsala okkur yfirrß­arÚtti yfir au­lindinni og ■a­ kemur bara ekki til greina.“ Hann sag­i sjßvar˙tveg flokka­an me­ landb˙na­i Ý Evrˇpusambandinu og fÚlli ■ar af lei­andi ekki undir frumrÚtt

„Ef ■a­ ver­ur ßkve­i­ a­ fara inn Ý Evrˇpusambandi­ og ef ekki nßst samningar ■ß f÷llum vi­ undir svokalla­an afleiddan rÚtt og ■ß er hŠgt a­ breyta fiskvei­istjˇrnun me­ einfaldri ßkv÷r­un Ý rß­herrarß­inu. En au­vita­ gengur samningur lengra ef menn nß einhverri sßtt en vi­ h÷fum miklar efasemdir um ■a­,“ sag­i Adolf Ý fyrrgreindum ˙tvarps■Štti, a­ ■vÝ er greint er frß ß sÝ­u L═┌.
á
Heimild:

R˙m 55% treysta ekki Evrˇpusambandinu

SamkvŠmt nřrri netk÷nnun MMR, Marka­s- og mi­larannsˇkna ehf., treysta tŠp 55,6% ■eirra sem afst÷­u tˇku Evrˇpusambandinu frekar e­a mj÷g lÝti­. 44,4% segjast treysta ■vÝ frekar e­a mj÷g miki­.


Fundur: ═slenskur landb˙na­ur og ESB

BŠndasamt÷kin standa fyrir opnum fundi um Ýslenskan landb˙na­ og Evrˇpusambandi­ Ý Sunnusalnum ß Hˇtel S÷gu anna­ kv÷ld 10. desember og hefst hann kl. 20:30.

Haraldur Benediktsson, forma­ur BŠndasamtakanna, heldur erindi um ■a­ hvernig m÷guleg a­ild a­ ESB horfir vi­ Ýslenskum landb˙na­i.

Gestur fundarins ver­ur Christian Anton Smedshaug sem er rß­gjafi norsku bŠndasamtakanna, Norges Bondelag, og sÚrfrŠ­ingur Ý mßlefnum ESB og Heimsvi­skiptastofnunarinnar. Smedshaug mun fjalla um reynslu norsks landb˙na­ar af umrŠ­unni um ESB Ý Noregi og ßstŠ­ur ■ess a­ norskir bŠndur telja sig betur setta utan sambandsins eins og segir Ý auglřsingu BŠndasamtakanna um fundinn.


Ekki rÚtti tÝminn fyrir ESB-umsˇkn

Lausnaror­i­ ß ═slandi ■essa dagana vir­ist fyrir m÷rgum vera a­einseitt; Evran. Ůa­ ß jafnt vi­ seka og saklausa, ■ß fßu sem ors÷ku­uhruni­ og hina m÷rgu sem eru fˇrnarl÷mbin. Hinir seku kenna evruleysilandsins um ˇfarnir eigin fyrirtŠkja og fela eigin vanhŠfni Ý lei­inni,hinir saklausu eru margir tilb˙nir a­ grÝpa hva­a hßlmstrß sem bř­st ef■a­ lei­ir okkur ˙t ˙r ˇg÷ngunum. Ůa­ vir­ist stafa af ■essulausnaror­i ljˇmi sem birgir m÷nnum sřn ß anna­. Ůar sem forsendauppt÷ku evrunnar er a­ ═sland gangi Ý Evrˇpusambandi­ ■ß vir­istsamkvŠmt s÷mu nau­hyggju ˇhjßkvŠmilegt a­ sŠkja um inng÷ngu. Ůa­au­veldar ■eim lÝfi­ sem gera sÚr pˇlistÝskan mat ˙r ■essu ßstandi, alaß Evru-tr˙nni ÷llum stundum og hafa fram a­ ■essu fitna­ eins og p˙kinnß fjˇsbitanum.

Forsenda vi­rŠ­na er upplřst umrŠ­a
Enlßtum liggja milli hluta hversu sÚrkennilegt ■a­ vŠri ef ═sland Šttieftir a­ ganga Ý ESB ˙t af Evrumßlinuá einu og sÚr, ■vÝ vissulega ersvo fj÷ldamargt anna­ sem fylgir ESB-a­ild fyrir land og ■jˇ­. Ef a­landsmenn vilja ganga Ý ESB ˙t frß ■eim fj÷lbreyttu forsendum ■arf munvÝ­sřnni, dřpri og efnismeiri umrŠ­u en hinga­ til, svo hver og einngeti teki­ upplřsta ßkv÷r­un um a­ild. Til ■ess ■arf tÝma sem ■ř­ir a­umsˇkn er ekki ß dagskrß nŠstu mßnu­i e­a ßr.

ESB mun ekki bjˇ­aupp ß einhverjar millistigs k÷nnunarvi­rŠ­ur,á sem gefa almenningu kostß a­ sko­a hva­ er Ý pokanum og ßkve­a sÝ­an hvort vi­ Štlum a­ hefjaalv÷ruvi­rŠ­ur og sŠkja um af alv÷ru. Ver­i fari­ Ý vi­rŠ­ur ß anna­bor­ er ■a­ fyrir alv÷ru og valkostir almennings ver­a ■eir einir a­kjˇsa me­ e­a ß mˇti ums÷mdumá pakka. Og umrŠ­an um almenna kosti oggalla ESB hefur einfaldlega ekki fari­ fram enn ■ß. ŮvÝ er allt tal umumsˇkn n˙ byggt ß ˇsjßlfrß­a vi­br÷g­um ■ess sem ver­ur fyrir h÷ggi.Fyrir utan ■ß au­vita­ sem hafa inng÷ngu ß pˇlitÝskri stefnuskrß sinniog nřta sÚr ßstandi­ n˙ sjßlfum sÚr Ý flokkspˇlitÝskum tilgangi.

ŮvÝer rÚtt a­ sko­a hvort Šskilegt er a­ sŠkja um inng÷ngu Ý ESB Ý dag e­anŠstu mßnu­um, me­ uppt÷ku Evrunnar sem helsta markmi­.

Afleit samningssta­a
╔gtel umsˇkn n˙ ekki vera tÝmabŠra og fyrir ■vÝ eru eftirfarandi ßstŠ­ur:═ fyrsta lagi er a­ nefna a­ ═sland er a­ semja ˙r afleitri st÷­u oghefur nßnast engin spil ß hendi.á

ESB er b˙i­ a­ dusta ═slandvi­ hjarn Ý Icesave-mßlinu og finnst eflaust a­ ■a­ hafi veri­ mßtulegtß ■essa sjßlfsmi­u­u ÷r■jˇ­. ═sland haf­i ekki einu sinni bur­i til a­lßta reyna ß l÷ggj÷f Evrˇpusambandsins sjßlfs Ý deilunni. ═ ÷llu fallimß gefa sÚr a­ ■a­ mßl hafi ekki auki­ ßlit ═slendinga innan ESB nÚauki­ ß velvilja Ý okkar gar­. Icesave-mßli­ hefur ■vÝ eitt og sÚrveikt samningsst÷­u okkar sem er ■ˇ nˇgu slŠm fyrir, me­ allt Ýkaldakoli hÚr heima hvort sem er Ý efnahagsmßlum e­a stjˇrnmßlum.

Framkomabankanna og Ýslenskra bissnissmanna Ý l÷ndum eins og Danm÷rku ogBretlandi hefur heldur ekki or­i­ okkur til framdrßttar Ý dag.Sendifer­ir Ingibjargar Sˇlr˙nar og Geirs (og Ëlafs Ragnars forseta) ßvegum Ýslenskra banka og vi­skiptalÝfs, ■ar sem ■au hafa haldi­ frammßlflutningi sem augljˇslega vir­ist kolrangur Ý dag, hafa heldur ekkiauki­ vir­ingu e­a traust ß ■essum lei­togum ═slands, sem sumir hverjiramk Štla sÚr a­ nß samningum vi­ ESB um inng÷ngu. Erlendir rß­amenn og■ar me­ lei­togar ESB hljˇta a­ draga ■ß ßlyktun a­ anna­ hvort hafi■etta fˇlk fari­ me­ visvÝtandi blekkingar e­a veri­ ˇtr˙lega illaupplřst um st÷­u mßla Ý eigin heimalandi.

Mannaskipti og kosningar nau­synlegar
Ůanniga­ ■a­ er augljˇst a­ ■a­ vŠri afleikur Ý annars mj÷g slŠmrisamningsst÷­u a­ tefla odddvitum stjˇrnarflokkanna, n˙ e­afjßrmßlarß­herra e­a bankamßlarß­herra, fram fyrir ═slands h÷nd. GeirfŠri ■ar a­ auki Ý samningaferli­ tilneyddur og me­ hundshaus, me­an a­Ingibj÷rg Sˇlr˙n ver­ur me­ glřju Ý augum og gerir flest til a­ fß a­vera me­. Ůa­ er b˙i­ a­ gefa ■a­ ˙t fyrirfram a­ "vi­" teljum inng÷nguÝ ESB vera eina bjargrß­i­ fyrir ■jˇ­ina Ý dag og ■vÝ ljˇst a­ ESB sÚrÝ hendi sÚr a­ ekki ■urfa a­ borga innkomu ═slands neinu dřru ver­i.Evrˇpusambandi­ veit eins og er, a­ ef ═sland kemur n˙ me­ betliskjal Ýhendi og ß ekki einu sinni inni fyrir ■vÝ a­ geta liti­ Ý augun ßvi­semjendum sÝnum s÷kum ■rŠlsˇtta og sektarkenndar, a­ ■ß fŠrbandalagi­ allt ■a­ sem ■a­ hefur ßhuga fyrir ß silfurfati. Ůar me­tali­ hagstŠtt gengi ß Ýslensku krˇnunni vi­ gjaldmi­ilsskiptin yfir Ýevruna.

Ůa­ er ■vÝ ljˇst a­ ■ˇ ekki vŠri nema til a­ skapa═slandi lßgmarkssamningsst÷­u er, nau­synlegt a­ kjˇsa sem fyrst og a­stjˇrnmßlamenn sem hafa umbo­ ■jˇ­arinnar, rŠ­i vi­ ESB. Hafi ■eir ßanna­ bor­ ßhuga ß slÝku.á

Noregur Ý h˙fi
Ůar fyrirutan hefur alltaf veri­ ljˇst, jafnvel ■egar gˇ­Šri rÝkti ß ═slandi, a­ESB ■arf ekkert ß ═slandi a­ halda - og ef a­ ═sland telur sig ■urfa ßESB a­ halda, ■ß er augljˇst hver hefur undirt÷kin frß upphafi. Ef a­ESB vill semja vi­ ═sland n˙na, ■ß gerir ■a­ af ■vÝ a­ ■a­ telur sighafa feitari g÷lt a­ flß annars sta­ar, nefnilega Noreg. S˙ "velvild ogßhugi" sem ESB sřnir umsˇkn ═slands n˙na stafar ekki sÝst af ■vÝ a­sambandi­ veit a­ ■a­ getur fengi­ ■a­ sem ■a­ vill hvort sem er Ýfiskvei­imßlum, orkumßlumá e­a hverju sem er. Og a­ ■a­ veikirsamningsst÷­u Noregs. Og fyrir ■vÝ hefur ESB ßhuga. Noregur mun standamun veikar a­ vÝgi, bara vi­ ■a­ eitt a­ ═sland sŠkir um. Ůa­ a­ ═slandmun ganga a­ hva­a afarkostum sem er, semji n˙verandi stjˇrnv÷ld vi­ESB, veikir st÷­u ■eirra enn frekar. Samningar landanna um EvrˇpskaefnahagssvŠ­i­ er fyrir bÝ me­ Noreg og Lichtenstein ein eftir. Og ■vÝmun umsˇkn og innganga ═slands ney­a Noreg til samninga vi­ ESB.

Umsˇkn ═slands gerir Noregi grikk
N˙er ■a­ svo a­ Noregur hefur ß undangengnum ßratugum unni­ heimavinnunasÝna var­andi ESB mun betur en ═sland. Hagsmunasamt÷k eins og stˇrnv÷ldhafa haldi­ ˙ti f÷stum nefndum og skrifstofum Ý Brussel og eru ÷llumhn˙tum mun kunnugri en ═slendingar. Ůegar norskir rß­herrar mŠta heimeftir a­ hafa seti­ EFTA-fundi e­a fundi er tengjast ESB ß einhvernhßtt, er ■eim mŠtt af norskum fj÷lmi­lum sem spyrja Ýtarlega um hva­hafi n˙ veri­ ß sey­i. Almenn umrŠ­a og ■ekking um ESB er ■vÝ mun meirime­al stjˇrnmßlamanna, fj÷lmi­la og almennings Ý Noregi en nokkru sinnihÚr heima, ■ar sem umrŠ­an hefur veri­ rykkjˇtt, klisjukennd ogyfirbor­sleg. Og ■essi upplřsta umrŠ­a Nor­manna um ESB hefur skila­afdrßttarlausri ni­urst÷­u; meirhlutinn er ß mˇti inng÷ngu Ý ESB og ferandsta­an vaxandi.

Umsˇkn ═slands a­ ESB setur strik Ýinnanlandsmßl Ý Noregi og gerir anna­ tveggja: ney­ir norsku ■jˇ­inatil samninga um inng÷ngu Ý ESB ■vert ß vilja meirihluta landsmanna, e­aney­ir ■ß til a­ semja ß nř me­ einhverjum hŠtti um a­gang a­ m÷rku­umESB. Og ■ß ˙t frß verri samningsst÷­u en var uppi ■egar ■eir s÷mdu Ýsamfloti me­ ÷­rum ■jˇ­um og ˙t frß sterkri st÷­u um EES-samninginn ßsÝnum tÝma. Ůau kj÷r sem ═slendingar gangast a­, ver­a ß matse­linumfyrir Noreg. Ekki er ÷rgrannt um a­ m÷rgum Nor­manninumá ■Štti═slendingar launa ■eim hjßlpsemina me­ sÚrkennilegum hŠtti, fari svo.Og spurning hvort ═slendingum dugi a­ vÝsa til frŠndsemi ■jˇ­anna ogaldagamallar vinßttu, nŠst ■egar vi­ ■urfum ß grei­asemi ■eirra a­halda.

Evran er sřnd vei­i en ekki gefin
Bjargrß­i­evran er hvort sem utan seilingar amk nŠstu fj÷gur til fimm ßrin. Og■a­ er skemmsti m÷gulegi tÝminn sem ■a­ tekur a­ fß a­ gera evruna a­Ýslenskum gjaldmi­li - a­ ■vÝ gefnu a­ vi­ uppfyllum ■au skilyr­i semfyrir ■vÝ eru sett. Og vi­ erum sennilega fjarri ■vi n˙ en nokkru sinnisl. 10 ßr a­ uppfylla slÝk skilyr­i. Fyrst yr­um vi­ hvort sem er settß "reynslutÝma" Ý ERM II (European Exchange Rate Mechanism) ■ar semgengi krˇnunnar fŠr svigr˙m til a­ sveiflast 15% upp og ni­urfyrirme­algengi evrunnar. Takist okkur ekki a­ uppfylla ÷ll skilyr­i fyriruppt÷ku evrunnar, ■ß getum vi­ veri­ Ý ■vÝ limbˇi ßrum saman e­a svolengi sem ■olinmŠ­i ESB ■rřtur ekki. Ůa­ mß nefna a­ Bretland gekk innÝ upphaflegtá ERM ßri­ 1990 en hraktist ˙t aftur 1992, eftir a­spek˙lantar ß bor­ vi­ Georg Soros ger­u ßhlaup ß breska pundi­. Svoekki er alveg vÝst hversu mikil v÷rn felst Ý ■vÝ skjˇli.

Ůegarog ef ═slandi tekst loksins a­ uppfylla ÷ll ■au skilyr­i sem krafist erfyrir uppt÷ku evru, ver­ur ═sland Ý allt annari st÷­u efnahagslega enn˙ er og spurning hvort nokkur ■÷rf sÚ ß uppt÷ku evrunnar. ═slendingumer ■a­ a­ sjßlfs÷g­u Ý sjßlfsvald sett a­ setja sjßlfum sÚr ■ann rammasem upptaka evrunnar krefst, ef a­ menn telja a­ ■a­ megi ver­a tilbjargar Ý efnahagsmßlunum. Og vi­ getum au­vita­ tengt krˇnuna evrunniog lßti­ eins og vi­ sÚum me­ hana, en ■a­ ver­ur ■ß ßn frekara skjˇlsfrß ESB. En vi­ getum ekki teki­ evruna upp einhli­a eins ogSvartfjallaland hefur gert, ßn ■ess a­ gera ■a­ Ý ˇ■÷kk ESB.

Valdaafsal
Ůßmß ekki gleyma a­ forsenda uppt÷ku Evrunnar er innganga Ý ESB og vegna■ess hversu miki­ valdaframsal er Ý ■vÝ fali­, krefst ■a­ breytinga ßstjˇrnarskrß ═slands sem ■arf a­ sam■ykkjast ß tveimur ■ingum. ĂtlamŠtti a­ landsmenn sÚu b˙nir a­ fß sig fullsadda af leyndarsamningumfyrir sÝna h÷nd. Ůeim nau­arsamningi sem ger­ur var vi­Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­inn, IMF, og Al■ingi og landsm÷nnum var fyrstkynntur eftir a­ hann var undirrita­ur, fylgdu vissulega slŠm kj÷r ogvaldaafsal. ١ er ■a­ valdaafsal a­eins til skemmri tÝma, me­an a­innganga Ý ESB ■ř­ir valdaafsal til ˇfyrirsÚ­ar framtÝ­ar. Forsendaumsˇknar Ý ESB er ■vÝ upplřst umrŠ­a.

Ínum ekki ˙r ÷skunni Ý eldinn
═slendingumer ■vÝ sennilega hollast a­ bÝ­a me­ allar huglei­ingar um a­ild a­ ESBa­ sinni. Ůa­ byggist ß ofangreindum ßstŠ­um, ekki ß ■eirri sko­un a­═sland eigi alla tÝ­ a­ standa utan ESB. Hyggilegt er a­ rß­a rß­umsÝnum me­ Noregi ß­ur en lengra er haldi­. L÷ndin eiga fleirisameiginlega hagsmuni en ■ß sem sundra. Ůa­ er Noregi Ý hag a­ hafa═sland me­ Ý rß­um og ■a­ ver­ur ekki sagt um m÷rg ÷nnur l÷nd Ý dag.

Hvort■a­ sÚ ═slandi hollast a­ ganga inn Ý ESB sÝ­ar, er anna­ mßl. Ůa­■urfa landsmenn a­ rŠ­a ˙t frß fleiri forsendum en ■eim a­ vi­ eigumekki annarra kosta v÷l. Mun fleiri ßlitamßl ■arf a­ sko­a en evrunaeina, fiskinn e­a hi­ go­sagnakennda "evrˇpska matarver­". Til ■ess■arf tÝma, opna umrŠ­u me­al almennings, betri fj÷lmi­la og vÝ­sřnni ogupplřstari stjˇrnmßlamenn.

Pßll Helgi Hannesson

(Birtist ß­ur ß bloggsÝ­u h÷fundar)


mbl.is A­ildarvi­rŠ­ur koma til greina
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Snemma ß nŠsta ßratug

kristinn h gunnarsson═vikunni hafa birst Ý fj÷lmi­lum vi­t÷l vi­ Olla Rehn, sem ber ■annstarfstitil a­ vera framkvŠmdastjˇri stŠkkunarmßla Evrˇpusambandsins,um hugsanlega a­ild ═slands a­ ESB. A­spur­ur hvenŠr ═slendingar gŠtuveri­ or­nir a­ilar a­ sambandinu svarar hann ■vÝ til a­ ■a­ gŠti or­i­snemma ß nŠsta ßratug. RÝkis˙tvarpi­ hefur ßlykta­ ˙t frß sv÷runum semsvo a­ af a­ild gŠti or­i­ ß nŠstu fjˇrum ßrum. Ůß er teki­ mi­ af ■vÝa­ ═slendingar gŠtu Ý besta falli fengi­ a­ild ß sama tÝma og KrˇatÝa.Olli Rehn bendir ß a­ nau­synlegt ver­i a­ breyta sam■ykktumEvrˇpusambandsins ß ■ann veg sem Štla­ var me­ Lissabon-samkomulaginuß­ur en nř a­ildarrÝki bŠtist vi­ ■au 27 rÝki sem eru ■ar n˙na. En svofˇr a­ ═rar felldu samkomulagi­ Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu og st÷­vu­u ■arme­ framgang ■ess. Ůa­ ver­ur meira en a­ segja ■a­, a­ fßbreytingarnar sam■ykktar ß nŠstunni, ■vÝ ═rar ver­a varla rei­ub˙nirtil ■ess a­ kjˇsa aftur um felldar till÷gur til ■ess eins a­ beygja sigundir vilja annarra rÝkja. Einhverjar breytingar hljˇta a­ ver­a ger­arß Lissabon-samkomulaginu til ■ess a­ mŠta andst÷­u ═ra og svo ■arf a­fara me­ endurbŠttan samning fyrir ÷ll 27 ■jˇ­■ingin. Allt tekur ■ettatÝma.

Lissabon-samkomulagi­ er Štla­ til ■ess a­ breytagrundvallarreglum um samstarf rÝkjanna til ■ess a­ au­veldaßkv÷r­unart÷ku og er neitunarvald hvers og eins rÝkis afnumi­ Ýfj÷lm÷rgum mßlaflokkum. ŮŠr breytingar breyta sambandinu frß bandalagirÝkja Ý ßtt til rÝkjabandalags og munu veikja st÷­u smŠrri rÝkja enauka ßhrif stˇru rÝkjanna. ═ ■essu ljˇsi er ˇhjßkvŠmilegt a­ nŠstaskref Ý EvrˇpuumrŠ­unni ver­i a­ kynna og rŠ­a Lissabon-samninginn oggera landsm÷nnum ljˇst hvernig Evrˇpusambandi­ ver­ur a­ ■vÝ sam■ykktu.Mi­a­ vi­ sv÷r Rehns er ˙tiloka­ a­ ═slendingar gangi inn Ý n˙verandiEvrˇpusamband og tilbo­ um a­ild mi­ast ■ess vegna einungis vi­ hi­breytta Evrˇpusamband.

En ■a­ er fleira sem fram kemur Ývi­t÷lunum vi­ framkvŠmdastjˇra stŠkkunarmßlanna. ═ fyrsta lagi tekurhann skřrt fram a­ ═slendingar fßi enga hra­me­fer­. Ůar ver­a ■eir ßs÷mu vegfer­ og a­rir. Hins vegar njˇti ═slendingar ■ess a­ Ý gegnumEES-samninginn er b˙i­ a­ afgrei­a t÷luvert af ESB-reglunum og ■a­stytti vŠntanlega vi­rŠ­uferli­. En samt or­a­i hann svar sitt ■anniga­ landi­ gŠti veri­ or­i­ me­limur Ý ESB snemma ß nŠsta ßratug. ═ ÷­rulagi kom fram hjß honum a­ ═slendingar yr­u a­ uppfylla skilyr­iEvrˇpusambandsins og stefnu ■ess og takmarka­ar heimildir vŠru til ■essfyrir ESB a­ slaka til frß ■eim. SÚrstaklega tˇk hann fram a­ ■ettagilti um sjßvar˙tvegsmßlin. Rehn gat ■ess a­ til vŠru lei­ir til ■essa­ au­velda a­l÷gunina a­ ESB-stefnunni en meginreglan vŠri a­ ■jˇ­eins og ═slendingar ver­i fara a­ almennum reglum.

Ůessi vi­t÷lvi­ Olla Rehn slß botninn ˙r vi­t÷lum og fullyr­ingum fj÷lmargrastjˇrnmßlamanna og ßhugamanna um a­ild ═slands a­ ESB undanfarnar vikur■ess efnis a­ ═slendingar geti fengi­ sÚrme­fer­ nßnast ß ÷llum svi­um.Ůeir geti fengi­ a­ild ß allt a­ 6 mßnu­um og evruna jafnvel fyrr ogsamt sami­ sig frß stefnu Evrˇpusambandsins Ý einst÷kum mßlum. Allt■etta tal er n˙ afhj˙pa­ sem skrum eitt. Ůa­ er engin sÚrme­fer­ Ý bo­ihjß ESB og ■a­ sem er jafnvel enn mikilvŠgara a­ menn ßtti sig ß, er a­me­ ESB-a­ild fßum vi­ ekki a­rar ■jˇ­ir til ■ess a­ leysa vandrŠ­iokkar ═slendinga og grei­a kostna­inn af ˙trßsinni. Ůann vanda ver­alandsmenn a­ axla og leysa af eigin rammleik me­ ■eim rß­um sem tiltŠkeru, ■ar me­ tali­ krˇnunni.

UmrŠ­a um ESB-a­ild lřtur a­eins■vÝ mati hvort hagsmunum lands og ■jˇ­ar ver­i betur komi­ innan ESB enutan ■egar horft er til langrar framtÝ­ar. Ůa­ vi­fangsefni eiga menna­ taka fyrir og ■ar er margt ßhugavert sem ■arf a­ brjˇta til mergjarme­ skipul÷g­um hŠtti. Sumt mŠlir me­ nßnara samstarfi vi­Evrˇpusambands■jˇ­irnar en anna­ gerir ■a­ ekki. En mßl er a­ linnißrˇ­urskenndri umfj÷llun um ˇraunhŠfar skammtÝmalausnir.

Kristinn H. Gunnarsson,
■ingma­ur Frjßlslynda flokksins

(Birtist ß­ur Ý Morgunbla­inu 24. nˇvember 2008)


BŠndasamt÷kin alfari­ andvÝg a­ild a­ ESB

tractor.jpgStjˇrn BŠndasamtaka ═slands Štlar a­ berjast gegn hugsanlegri a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu, me­al annars ß vettvangi stjˇrnmßlaflokkanna. Stjˇrn BŠndasamtakanna heimsŠkir bŠndur vÝ­s vegar um landi­ ■essa dagana og rŠ­ir vi­ ■ß um řmis mßl, svo sem miklar hŠkkanir ß a­f÷ngum, hŠrri fjßrmagnskostna­, vŠntanlegt matvŠlafrumvarp, og sÝ­ast en ekki sÝst efnahags■rengingar. SlÝkur fundur var haldinn Ý Skagafir­i Ý dag, og ■ar var hugsanleg a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu sÚrstaklega rŠdd. Stjˇrn BŠndasamtakanna hefur teki­ afst÷­u, h˙n er ß mˇti a­ild.

Svana Halldˇrsdˇttir, sem er Ý stjˇrn BŠndasamtaka ═slands, segir a­ me­ Evrˇpusambandsa­ild fŠrist yfirstjˇrnin ˙r landi, tildŠmis ver­lagsmßl. Og h˙n bendir ß a­ kj÷r bŠnda Ý m÷rgum l÷ndum sem gengu Ý sambandi­ hafi versna­ Ý kj÷lfari­. ═ kj÷lfar a­ildar leg­ist b˙skapur af sumssta­ar.

Heimild:
BŠndasamt÷kin gegn a­ild a­ ESB (R˙v.is 25/11/08)

Tengt efni:
„H÷fum ekkert a­ gera Ý ESB a­ ˇbreyttri fiskvei­istefnu ■ess"
Sjˇmenn sem fyrr andvÝgir ESB-a­ild

L═┌ segir Evrˇpusambandsa­ild sem fyrr ekki koma til greina

═tarefni:
Hvert yr­i vŠgi ═slands innan ESB?

RÚtt er a­ hafa ßvallt hugfast a­ umrŠ­an um Evrˇpumßlin snřst fyrst og sÝ­ast um ■a­ hvort vi­ ═slendingar eigum ßfram a­ vera sjßlfstŠ­ og fullvalda ■jˇ­ e­a hvort vi­ eigum a­ ganga Ý Evrˇpusambandi­.


ESB og vinstrimennskan

Evrˇsinnar neyta n˙ fallsins og her­a sˇknina. Krˇnan er ˇnřt,fullveldi­ falli­, mßli­ dautt! Ůeir hafa lengi dregi­ upp ■ß mynd a­ Ýstu­ningsli­i ■eirra sÚ einkum n˙tÝmalegt fˇlk me­ frjßlslynda heimssřnme­an evrˇandsta­an einkennist af gamaldags, ■jˇ­ernis- ogeinagrunarhyggju a­ vi­bŠttri sveitamennsku. Upp ß sÝ­akasti­ hafa ■eirkosi­ a­ ■rengja sjˇnarhorni­: a­ gera Evrˇpumßlin og fullveldismßlinfyrst og fremst a­ spurningu um gjaldmi­il, af ■vÝ krˇnan hefur n˙ lentÝ slÝkum ˇg÷ngum Ý kj÷lfar Ýslenska hrunsins.

Samfylkingarfˇlkhefur l÷ngum vilja­ kenna Evrˇpusamrunann og ESB-stu­ning vi­ einhverskonar „vinstrimennsku“. Ůa­ skal f˙slega vi­urkennt a­ evrˇisminn nŠrlangt Ýnn Ý ra­ir ■ess fˇlks sem telur sig vinstrisinna­. Ůess vegnaskal n˙ reynt a­ sko­a nokkra ■Štti Evrˇpumßla og hafa hef­bundinvinstri gildi til vi­mi­unar.

Gjaldmi­illinn fyrst. Annargjaldmi­ill hef­i ekki bjarga­ ═slandi hausti­ 2008. S˙ meginvi­bßra a­Se­labanki Evrˇpu og voldugir evrˇpskir se­labankar hef­u ßbyrgstskuldir Ýslenkra banka ß sÚr enga sto­. Ůa­ sřnir hrun banka sem or­i­hefur innan ESB upp ß sÝ­kasti­ (sbr. hjßlparbei­ni Ungverja). Ef ■eimduga ekki tryggingar frß eigin rÝki og se­labanka er ■eim vÝsa­ ßAl■jˇ­agjaldeyrissjˇ­inn. Ůetta sjß ■eir sem vilja sjß.

Lř­rŠ­i­.Evrˇsinnar mŠla me­ fullveldisframsali til BrŘssel og ß mˇti ■vÝ gŠfifull a­ild okkur ßhrif ß stofnanir ESB. En atkvŠ­avŠgi ═slands Ý ESByr­i innan vi­ 1% hvort heldur vŠri Ý Rß­herrarß­inu e­a ßEvrˇpusambands■inginu. Vestmannaeyingar e­a GrÝmseyingar hafa a­ vÝsukosningarÚtt en ßhrif ■eirra Ý Ýslenska stjˇrnarrß­inu eru hverfandi.Sjßlfsßkv÷r­unarrÚttur ■jˇ­ar er stˇr hluti lř­rŠ­isins. Sřnileg,gegnsŠ og nßlŠg ßkvar­anataka s÷mulei­is. ═slensk al■ř­a hefurvissulega lÝti­ slett sÚr fram Ý stjˇrnun landsins seinni ßrin –kannski er a­ ver­a ■ar breyting ß – en m÷guleikar hennar til ßhrifa ßstjˇrnarathafnir Ýslenskra stjˇrnvalda eru ■ˇ miklu meiri en m÷gulegßhrif ß stofnanir og skrifrŠ­i ESB. Hva­a vinstrimanni finnst ■a­ veraaukaatri­i?á

Hagstjˇrnin. Stˇrn AS═ hefur lengi mŠlt me­inng÷ngu Ý ESB og sŠkir ■a­ n˙ ßkafar en fyrr. Helstu r÷k hennar hafaveri­ lŠgra matvŠlaver­ innan ESB en ß ═slandi og n˙ grÝpur h˙ngjaldmi­ilsr÷kin og heldur ■eim fast fram. AS═-menn hafa aldrei lagtfram neina greiningu ß ESB. En h˙n mŠtti vera svona: Grundv÷llur ESB er„innri marka­urinn“, og kjarni hans er frjßlshyggjan, nefnilegafjˇrfrelsi­ – n˙mer eitt frjßlst flŠ­i fjßrmagns um allt svŠ­i­ ogbrottnßm hafta – sama prinsipp og střrt hefur hnattvŠ­ingu au­hringanname­ vaxandi hra­a frß ■vÝ um 1990 (forusta ESB reynir Ý sÝfellu a­stjˇrnarskrßrbinda frjßlshyggjuna). Minnumst ■ess a­ Ýslenska hruni­ erbeinlÝnis aflei­ing ■ess a­ ═sland hefur a­laga­ sig reglum EvrˇpskaefnahagssvŠ­isins, ■ar sem Ýslenskir fjßrmßlamenn nřttu sÚr ßkafar ennokkrir a­rir reglur ■ess svŠ­is um frjßlst flŠ­i fjßrmagns yfirlandamŠri, og fengu til ■ess lausan taum frß Ýslenskum stjˇrnv÷ldum.Hruni­ er sem sagt nßtengt Evrˇpusamrunanum og er sÝst af ÷llu merki umraunverulega sjßlfstŠ­a efnahagsstefnu af ═slands hßlfu. Og ■egarfrjßlshyggjan hefur lagt Ýslenska hagkerfi­ Ý r˙st er ■a­ undarlegverkalř­sforusta sem leitar inng÷ngu lengra inn Ý ■ettafrjßlshyggjuvirki. A.m.k. skrřtin vinstri stefna.

Evrˇpusamruninnhefur veri­ leiddur af evrˇpskri borgarastÚtt, og sÚrstaklega af stˇruau­hringunum og einokunarau­valdinu, sem sÚr sÚr hag Ý samrunanum ogstŠr­arhagkvŠmninni, m.a. Ý samkeppni sinni vi­ Sam frŠnda og a­rarheimsvaldablokkir. Evrˇpsk borgarastÚtt er samrunasinnu­ (sam■j÷ppuninbřr Ý au­magninu), ˙trßsarsinnu­ og heimsvaldasinnu­. Skiptir ■ß litluhvort h˙n hefur sem merkisbera har­skeytta hŠgrimenn eins og Sarkozy ogMerkel e­a har­skeyttan marka­skrata eins og Brown. Ůa­ er vandsÚ­hvernig sjßlfskipa­ir vinstri menn sjß Ý ■essu li­i einhverja„vinstrimennsku“. Al■ř­a Evrˇpulanda hefur hins vegar veri­ treg Ýtaumi og tefur Evrˇpusamrunann nßnast alltaf ef h˙n er spur­, sem ersjaldan.

═slenska borgarastÚttin hefur veri­ undantekningin ÝEvrˇpu. Ůa­ ß sÚr einfalda og landfrŠ­ilega skřringu.á Ůa­ gerafiskimi­in. A­ vÝsu hefur hluti sjßvar˙tvegs Ý ˙tflutningi Islandssigi­ ni­ur ˙r 75% og ni­ur Ý umá 50% ßá 20 ßrum (vegna ßlvŠ­ingar).Eftir sem ß­ur er ■a­ ansi hßtt hlutfall og e­lilegt a­ eignastÚtt sem■annig byggir au­Švi sÝn, og ■ˇ einkum ■eir sem ß einhvern hßtttengjast Ýslenskum ˙tger­arhagsmunum, hiki vi­ a­ afhenda yfirrß­fiskimi­anna til stofnana ESB.á

Au­valdi­ ß ═slandi ertvÝskipt. Annars vegar sß hluti sem lengi hefur rß­i­, me­sjßvar˙tveginn sem megingrundv÷ll og hins vegar ˙trßsarsinna­ri oghnattvŠ­ingarsinna­ri hluti ■ess. Ůessu fylgir lÝka hugmyndafrŠ­ilegtvÝskipting sem kenna mß vi­ heimastjˇrn og evrˇisma. Ef vi­persˇnugerum mß nefna Baugsveldi­ ß mˇti DavÝ­. ╔g slŠ ■ˇ f÷stu a­lÝnurnar milli hlutanna tveggja eru sÝ­ur en svo hreinar. Um 1994 taldiÝslensk borgarastÚtt sig finna allgˇ­a innri mßlami­lun me­EES-samningnum. Ůar fÚkkst marka­sa­gangur og fylgt var reglum hinsfrjßlsa flŠ­is v÷ru og fjßrmagns Ý meginatri­um me­an sjßvar˙tvegi oglandb˙na­i var haldi­ utan vi­. En ß hinum miklu hnattvŠ­ingartÝmumeftir 1990 hefur hnattvŠ­ingar- og evrˇsinna­i vŠngurinná augljˇslegaveri­ Ý sˇkn. Helstu samt÷k Ýslensks efnahagslÝfs (Vi­skiptarß­, Samt÷katvinnulÝfsins, Samt÷k i­na­arins) hafa teki­ skřra evrˇstefnu. Íllnema L═┌.á Og ß ˙trßsartÝmunum miklu frß 2005 hafa Ýslenskir˙trßsarforsprakkar og bankamenn (svo sem Jˇn ┴sgeir Jˇhannesson ogSigur­ur Einarsson) fari­ a­ kalla ß inng÷ngu Ý ESB og myndtbandalag oga­ ■a­ vŠri forsenda ■ess a­ bankar og stˇrfyrirtŠkin flyttu ekkih÷fu­st÷­var sÝnar ˙r landinu. Og Ý fjßrmßla- og gjaldeyriskreppunnihrynja varnir heimastjˇrnarmanna og Framsˇkn og SjßlfstŠ­isflokkur Štlan˙ a­ skvera upp Evrˇpustefnuna. Ůß skapast ■÷rf fyrir nřtt „■jˇ­legt,borgaralegt“ stjˇrnmßlaafl sem fljˇtlega getur or­i­ til. Ůa­ breytir■vÝ ekki a­ borgarastÚttinni er ekki tr˙andi fyrir sjßlfstŠ­i■jˇ­arinnar svo ■jˇ­varnarbarßttan ver­ur fyrst og fremst verkefnial■ř­unnar.

FrŠ­ingar og fj÷lmi­lar. Me­ frŠ­ilegri skarpskyggnisinni hafa frŠ­ingarnir sÚ­ ■essa ■rˇunarstefnu ÝslenskrarborgarastÚttar. Og ■a­ er algj÷rlega r÷krÚtt a­ ■eir endurˇmibreytingar Ý heimssřn stÚttar sinnar. Ůeir hafa teki­ aflei­ingunum me­vaxandi Evrˇputr˙bo­i. Al■jˇ­amßlastofnun Hßskˇla ═slands og Vi­skipta-og hagfrŠ­ideild H═ eru ■arna ßberandi, og Hßskˇlinn Ý ReykjavÝk erlÝka mj÷g framarlega. Enska skal vera ■ar a.m.k. jafngild Ýslensku.Svipa­a s÷gu er a­ segja af Ýslenskum fj÷lmi­lunum. Ůeir hafa um skei­tala­ eins og evrˇpumßlin sÚu n˙tÝminn en fullveldi e­ainnflutningsvernd tilheyri sveitamennsku og forn÷ld.

Vi­ gŠtummisst mˇ­inn. Ůetta sřnist ˇvÝgur her. Nßnast allir flokkarnir, nßnastallir fj÷lmi­larnir, nßnast allir frŠ­ingarnir – og AS═, Jes˙s minn! Enskelfist ekki. BŠ­i stjˇrnmßlamenn og frŠ­ingar hafa ekki mikla tiltr˙hjß almenningi. Speki ■eirra hefur reynst haldlÝtil, or­ ■eirra hafa n˙lÝti­ vŠgi. Ůa­ er rÚtt: Ingibj÷rg Sˇlr˙n, Valger­ur og Ůorger­ur KarÝntala ■arna einum munni. ŮŠr eru a­ vÝsu fulltr˙ar ■riggja flokka. En■Šr eru fulltr˙ar sama ■jˇ­fÚlagshˇps. Marka­ssinnar, evrusinnar,˙trßsarsinnar, hnattvŠ­ingarsinnar, einkavŠ­ingarsinnar. Tilheyra ■eimhluta borgarastÚttarinnar. ╔g var Ý Noregi Ý a­draganda ■ess a­Nor­menn tˇkust ß um EBE/ESB 1992-1994. Ůß var algj÷ryfirbur­astu­ningur vi­ inng÷ngu hjß fj÷lmi­lum og frŠ­ingum. Endavildi norsk borgarastÚtt nŠstum Ý heild inng÷ngu. Helstu samt÷katvinnurekenda studdu ßkaft inng÷nguna (hagsmunir tengdir landb˙na­i ogfiski ■ˇ yfirleitt undanteknir), forusta (en ekki me­limir)verkalřshreyfingarinnar lÝka, og stŠrstu flokkarnir (Arbeiderpartiet,H°yre og Fremskrittspartiet). A­eins tveir litlir flokkar ß Stˇr■inginußkve­nir ß mˇti. En al■ř­an nß­i samt vopnum sÝnum og sag­i nei.

Uppbyggingin.Eftir hva­a prinsippum Štlum vi­ a­ byggja upp ═sland eftir kreppu?Jafnari skipting gŠ­a er vŠntanlega n˙mer eitt. En hÚr er Úg einkum a­rŠ­a efnahagstjˇrnunina. S˙ efnahags■rˇun sem hÚr hefur or­i­ eftirinng÷ngu okkar Ý EES – og ■rˇunin innan EFTA frß ■vÝ um 1980 – hefurhaft a­ lei­arljˇsi hßm÷rkun frÝverslunar, fjßrmagnsflŠ­is og a­l÷gunara­ heimsmarka­i (sem eru prinsipp ESB, GATT, IMF...). Ůetta hefur gertÝslenskt efnahagskerfi ˇsjßlfstŠ­ara og ˇsjßlfbŠrara en ■a­ var ogmiklu varnarlausara fyrir ytri ßf÷llum. Ůrˇunin Ý ßtt a­ einhli­a˙tflutningsframlei­slu hefur leitt af sÚr Š fŠrri og fßbreyttariframlei­slugreinar, m.a. hrun flestra greina sem framleiddu fyrst ogfremst fyrir innanlandsmarka­. Helsta undantekning er matv÷ruvinnsla ˙rlandb˙na­arv÷rum. Ůa­ mß ■akka ■eirri innflutningsvernd sem Ýslenskurlandb˙na­ur nřtur gagnvart frjßlsu flŠ­i evrˇpska marka­arins – af ■vÝvi­ erum ekki enn Ý ESB. Hafi veri­ ■÷rf ß a­ sn˙a af ■essari brauthins frjßlsa flŠ­is Ý gˇ­Šrinu er ■a­ n˙ brřn nau­syn.

┌t ˙rEES. ═ sta­ ■ess lei­arljˇss sem fylgt var, a­ a­laga atvinnulÝfi­heimsmarka­i ver­ur a­ byggja ■a­ upp ˙t frß samfÚlagslegum markmi­um –svo semá eins og atvinnustigi, sjßlfsbjargarstigi,umhverfissjˇnarmi­um, bygg­asjˇnarmi­um, matvŠla÷ryggi... Til ■ess ■arfmeiri samfÚlagslega střringu ß kostna­ marka­sstřringar. Ůa­ vil Úgkalla vinstrimennsku. Dreif­ari eign og efnahagslegt vald. Ekkert lßnfrß AG (IMF). Beitt sÚ vi­varandi hallarekstri ß rÝkissjˇ­i (sbr.till÷gur Lilju Mˇsesdˇttur). Opinber stu­ningur vi­ řmsar innlendaratvinnugreinar. Ůetta rekst meira og minna ß reglur EES um frjßlstflŠ­i, hva­ ■ß ß l÷g ESB. Ůess vegna er ■a­ brřnt hagsmunamßl al■ř­u a­═sland segi sig ˙r EES, taki upp svissnesku lei­ina og semji tvÝhli­avi­ ESB og ÷nnur l÷nd og efnahagseiningar. Annars erum vi­ Ý klˇm s÷muafla og ß­ur, klˇm sem her­a n˙ a­. Ůa­ er ■vÝ forgangsmßl a­ ÝslenskirrˇttŠklingar og al■ř­usinnar rŠ­i afst÷­una til ESB, og ekki bara ■a­ –lÝka EES.

١rarinn Hjartarson


NŠsta sÝ­a

Heimssýn

Heimssýn

hreyfing sjálfstæðissinna í Evrópumálum, eru þverpólitísk samtök þeirra sem telja hagsmunum Íslendinga best borgið með því að halda áfram að vera sjálfstæð þjóð utan Evrópusambandsins.

 

Sími 895 5334 (Haraldur Ólafsson, formaður)


Nánar um Heimssýn

Vertu með!

Frjáls framlög

Eldri fŠrslur

Mars 2021
S M Ů M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      

Heimsˇknir

Flettingar

  • ═ dag (7.3.): 7
  • Sl. sˇlarhring: 8
  • Sl. viku: 749
  • Frß upphafi: 993167

Anna­

  • Innlit Ý dag: 7
  • Innlit sl. viku: 638
  • Gestir Ý dag: 6
  • IP-t÷lur Ý dag: 6

UppfŠrt ß 3 mÝn. fresti.
Skřringar

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband